Gedser Fyr
Gedser Fyr er et fyrtårn på den sydligste del af Falster på Gedser Odde. Det er Danmarks sydligste fyrtårn.[1][2] Fyret har haft en vigtig rolle, da Gedser Rev altid har været farlig for skibe, der ønskede at sejle syd om Falster. Gedser Rev Fyrskib blev etableret i 1895 for at gøre dette lettere. Det er muligt at få rundvisninger i fyret, hvilket udføres i samarbejde med Museum Lolland-Falster.[3] HistorieDet oprindelige tårn blev opført i 1801 og taget i brug året efter. Fyret var oprindeligt trækulsfyret og kunne ses på 10 kilometers afstand, men i 1846 blev det udskiftet med 12 vægelamper.[1][2] I 1851 blev fyret forhøjet og der blev installeret faste linser. [4] I 1896 blev lyset i tårnet udskiftet med petroleum.[1][2] Under en storm i 1905 blev fyret ødelagt[5] og ved genopbygningen blev tårnet forhøjet og linser blev udskiftet med et roterende linseapparat.[4] Petroleum blev brugt til lys frem til 1943, hvor det blev ændret til elektrisk lys. Det elektriske lys kan ses 48 km væk.[1][2] Referencer
Eksterne henvisninger
|