Gefionsgade
Gefionsgade er en cirka 50 m lang sidegade mellem Strandboulevarden/Fridtjof Nansens Plads og Østbanegade på Østerbro i København.
Gefionsgade er navngivet i 1923 efter den tilstødende Gefions Plads, der blev omdøbt til Fridtjof Nansens Plads i 1931. Pladsen var opkaldt efter den ene af tvillingejendommene Gefion og Gylfe fra 1901-1902, der igen var opkaldt efter gudinden Gefion fra den nordiske mytologi, som ifølge et sagn pløjede Sjælland ud af Sverige.[1] Navnet Gefiongade var dog også i en periode før 1897 blevet benyttet om den sydlige del af den nuværende Strandboulevarden.[2] Til gengæld er der ingen sammenhæng med Gefionspringvandet.[1]
På den nordlige side af gaden ligger etageejendommen Strandboulevarden 6/Gefionsgade 1, en bygning med herskabslejligheder fra 1924.[3] Af de var beregnet til det bedre borgerskab ses af, at de første beboere blandt andet talte skibsreder Arne Schmiegelow, redaktør Nic. Blædel, to grosserer og en overretssagfører.[4]
På den sydlige side ligger den U-formede etageejendom Fridtjof Nansens Plads 2-10/Østbanegade 23-29 fra 1934[5][6] med en åben gårdsplads ud mod Gefionsgade. Her er der fra gaden en rampe ned til en parkeringskælder, og på begge sider af den fører andre ramper op til en U-formet plads ovenpå parkeringskælderen.
Referencer
- ^ a b Storbyens stednavne, s. 99-100, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
- ^ Storbyens stednavne, s. 277, af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
- ^ Gefionsgade 1, 1., th, 2100 København Ø, CEJ Udlejning. Besøgt 17. maj 2025.
- ^ Kraks Vejviser 1924 gaderegister, s. 339.
- ^ Østbanegade 29, 4. th, 2100 København Ø, Boliga.dk. Besøgt 17. maj 2025.
- ^ Fridtjof Nansens Plads 10, 4. tv, 2100 København Ø, Boliga.dk. Besøgt 17. maj 2025.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









