Guldørred
| Guldørred (variant af regnbueørred) | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Dyr (Animalia) |
| Række | Chordater (Chordata) |
| Klasse | Strålefinnede fisk (Actinopterygii) |
| Orden | Salmoniformes |
| Familie | Laksefamilien (Salmonidae) |
| Slægt | Stillehavslaks (Oncorhynchus) |
| Art | O. mykiss |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Oncorhynchus mykiss Walbaum 1792 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Guldørreden er en fremavlet variant af fiskearten regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) som er kendetegnet ved at være orange.[1]
Oprindelse
Farvevarianten er fremavlet af den danske dambruger Svend Pape fra Purhus Dambrug og introduceret som spisefisk i 1980'erne. Det er en krydsning mellem varianterne Donaldson regnbueørred og Camlops regnbueørred.[2] Oprindeligt ønskede Svend Pape at lave en blå ørred med god kødkvalitet, men resultatet blev en gul eller orange farve.[3] Avlarbejdet begyndte i 1967, og efter 17 års avlarbejde var guldørreden klar. Omkring 1996 producerede Purhus Dambrug 5 tons guldørred om året som kunne sælges for omkring 40 kr. pr. kg, hvilket var 2-3 gange så meget som almindelige regnbueørreder kunne sælges for.[4]
Udseende
Guldørreden ligner i kropsform regnbueørreden, og har den samme karakteristiske røde stribe på siden. Men i modsætning til sin forfader, har regnbueørreden en markant orange/gylden farve. Deraf navnet guldørred.
Guldørreden bliver typisk op til 6 kg i danske dambrug, hvilket er lidt mindre end normale regnbueørred.[2] Den største guldørred fanget i en dansk put og take-sø blev registret i 2017. Den vejede 9,4 kg og var 79 cm lang.[5]
Udbredelse
Guldørred avles i dambrug, og findes ofte udsat i danske Put & Take-søer.[2] I 2010 undslap et antal guldørreder fra et havbrug ved Sydsjælland.[1]
Referencer
- ^ a b "Regnbueørred". Miljøstyrelsen. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019. Hentet 8. juli 2019.
- ^ a b c "Guldørred". Fiskesøerdanmark.dk.
{{cite web}}: Teksten "date" ignoreret (hjælp) - ^ "Guldfeber i Ørredsøen". Fiskeavisen. 4. oktober 2012. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019. Hentet 8. juli 2019.
- ^ "Guldørreden" (PDF). Dambrug i Danmark. Dansk Dambrugerforening. oktober 1996. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. oktober 2011. Hentet 8. juli 2019 – via oerred.dk.
- ^ "WOW: Slavisa har fanget Danmarks største guldørred". TV 2 Lorry. 29. november 2017. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019. Hentet 8. juli 2019.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









