Share to:

Gutersagaen

En af Gotlands billedsten genfortæller muligvis Gutasagaens historie om Hvidstjernes drøm om tre sammenslyngede slanger.

Gutersagaen eller Gutesagaen (≈Guternes saga) er en gotlandsk krønike. Landskabskrøniken forbinder Gotlands mytologiske forhistorie med faktiske begivenheder såsom kristendommens udbredelse på Gotland. Sagaen er skrevet på oldgutnisk, et separat sprog ved siden af olddansk og oldsvensk. Sagaen kan ses som Gotlands og guternes skabelsesmyte.

Ifølge sagaen var øen Gotland før bundet af mørke kræfter, så den sank i havet om dagen og stod op igen om natten. Først da Tjelvar som øens første mytologiske indbygger bar ild til landet sank den aldrig i havet mere. Sagaen beretter videre om den første forhistoriske bosættelse og den senere emigration på grund af overbefolkning og hungersnød, hvordan guterne under Avair Strabain kom ind under Svea-kongen, hvordan den norske konge Olav Haraldsson bragte den kristne tro til øen og hvordan de første kirker blev oprettet.

Sagaen afslutter den gotlandske landskabslov (Guterloven). Den ældste håndskrift er fra 1300-tallet, men sagaen kan dateres tilbage til tiden før 1285, måske til tiden omkring 1220 - på omtrent samme tid, hvor også Snorre Sturlason (1179-1241) skrev sagaerne på Island. Måske blev den videreført fra en ældre mundtlig tradition. Gutersagaen kan anses som en af Nordens ældste landskabskrøniker.

Et andet kendt gotlandsk krønike blev udgivet af den dansk-gotlandske sognepræst Hans Nielsen Strelow som Cronica Guthilandorum på dansk i København i 1633. Strelows krønike afviger i enkelte punkter fra Gutersagaen, f.eks. med hensyn til kristendommens indførelse på Gotland.

Kilder/Litteratur

  • Lis Jacobsen: Guterlov og Gutersaga, København 1910 (dansk oversættelse)
  • Gutasagaen, Gotlands Fornsals förlag, Visby 2000
  • Christine Peel (Udg.): Guta Saga: The History of the Gotlanders, 1999, ISBN 978-0-903521-44-4.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya