Gyda Eriksdatter
| Gyda Eriksdatter | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 852 Hordaland, Norge |
| Far | Eirik of Hordaland |
| Ægtefælle | Harald Hårfager |
| Børn | Ålov Haraldsdotter, Rørek Haraldsson, Frode Haraldsson, Sigtrygg Haraldsson, Torgils Haraldsson |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Mytisk figur |
| Information med symbolet | |

Gyda Eriksdatter af Hordaland (nogle gange stavet Eiriksdatter , norrønt Gyða Eiríksdóttir) var en semi-legendarisk norsk frille under vikingetiden. Hun optræder i Harald Hårfagres saga i Snorri Sturlusons Heimskringla.[1] Fortællingen nævnes ikke i nogen anden kilde.
Biografi
Legenden om Gyda beskriver Norges samling som en slags kærlighedshistorie. Gyda blev født ca. 852 i Hordaland. Hun var datter af Eirik, konge af Hordaland, en af de mange småkonger i Norge før rigssamlingen. Gyda blev friet til af Harald Hårfager, som på det tidspunkt var konge over småkongedømmet Vestfold.[2]
Hun svarede, at hun nægtede at gifte sig med Harald, ”før han var konge over hele Norge”. Harald blev derfor tilskyndet til at aflægge et løfte om hverken at klippe eller rede sit hår, før han var enekonge over Norge. Ti år senere, i 872, blev Harald konge over et samlet Norge. Han kunne da med rette klippe sit hår og udskiftede tilnavnet ”sjokhoved” eller ”filtrehår” med det navn, han siden blev kendt under. Han sendte bud efter Gyda, mindede hende om løftet og tog hende som sin frille.[3] I slutningen af 1800- og i 1900-tallet er passagen i Norge ofte blevet oversat, som om Harald lod Gyda hente for at gifte sig med hende, men teksten angiver blot, at Harald havde samleje med Gyda: hann sendi þá menn eptir henni ok lét hana hafa til sín ok lagði hana hjá sér (Han sendte mænd efter hende og lod hende bringe til sig og lagde sig hos hende).[4]
De fleste forskere betragter i dag denne fortælling som en troværdig gengivelse af de romantiske fortællinger, der var populære på det tidspunkt, hvor Heimskringla blev nedskrevet i 1200-tallet.
Børn
- Ålov Årbot Haraldsdotter[5] (Rogaland, 875 – Giske, Møre og Romsdal, 935), gift med Tore (þórir) Teiande, ”Thore/Tore den Tause” (”den Tavse”), Ragnvaldssøn (ca. 862 – Giske, Møre og Romsdal, ca. 935), jarl af Møre, og fik børn, som senere dannede Hordaland-grenen af den gamle Galte-ætt (klan).
- Rørek Haraldsson
- Sigtrygg Haraldsson
- Frode Haraldsson
- Torgils Haraldsson
I populærkulturen
Den 16-årige Gyda optræder i computerspillet Mount and Blade: Warband fra 2010 i udvidelsen Viking Conquest, hvor hun kan findes i Hordaland.
En figur løst baseret på Gyda optræder i sæson 4 af History Channels serie Vikings som prinsesse Ellisif, spillet af den irske skuespiller Sophie Vavasseur.
Referencer
- ^ Snorre Sturlason. "Harald Haarfagres saga". Heimskringla.no. Hentet 25. maj 2016.
- ^ "Gyda Eiriksdotter (Gyða Eiríksdóttir)". Det Norske Samlaget. Hentet 25. maj 2016.
- ^ Mary MacGregor. "Stories of the Vikings – Harald Fairhair". The Baldwin Project. Hentet 15. maj 2016.
- ^ Rüdiger, Jan, "All the King’s Women: Polygyny and Politics in Europe, 900–1250", oversat af Tim Barnwell. Brill, Boston 2020, s. 24–30
- ^ "Ålov Årbot (Haraldsdotter) (Ólöf árbót)". Det Norske Samlaget. Hentet 25. maj 2016.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









