Gågade
En gågade er en gade der er indrettet fortrinsvis for fodgængere, og hvor kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.[1]
Flere byer har indrettet en eller flere gågader som butiksgader hvor biltrafik er forbudt i butikkernes åbningstid. De to nok mest kendte eksempler er Strøget i København og Strøget i Århus – andre er Kongensgade i Odense og Kordilgade i Kalundborg. De fleste byer med mere end 5000 indbyggere har en eller flere gågader. I flere byer er der kun ét gågadeforløb, og det benævnes derfor blot "gågaden".
Danmarks første permanente gågade var Houmeden i Randers, der blev lukket for biler og gjort til gågade den 26. juni 1963.[2][3] Senere samme år fulgte andre strækninger med gågader i Aalborg og Holstebro, hvor Gravensgade i oktober 1963 blev indviet som Aalborgs første gågade, mens dele af Nørregade blev indviet som Holstebros første gågade.[4] Strøget i København blev 17. november 1962 forsøgsvis lukket for biltrafik og i 1964 permanent omdannet til gågade.
De tidligste gågader blev anlagt i 1950'erne i blandt andet Rotterdam og Coventry. I Sverige var den første gågade Storgatan i Piteå i 1961 (1961-08-11).
Den mindste gågade i Danmark findes i Hadsten[kilde mangler]; den er ikke længere end 35 meter, mens Horsens hævder at have Danmarks bredeste gågade.
I Thisted gennemførtes forsøg i 1967 med at gøre Storegade bilfri, og i 1971 blev der foretaget endnu et forsøg. Byrådet besluttede i oktober 1972, at gøre Storegade til en permanent gågade på baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden.[5]
Esbjergs første gågadestrækning, Strandbystrøget, dvs. Kongensgade på strækningen mellem Stormgade og Skolegade/Strandbygade, blev indviet i november 1976. Først i 1983 med indvielse af gågadestrækningen mellem Jernbanegade og Englandsgade var hele Kongensgade omdannet til gågade.
Strøget i København, som er 1100 meter lang, var da det blev omdannet til gågade 17. november 1962, ifølge DR-programmet Detektor verdens længste gågade, men er siden overgået i længde af flere andre gågader.[6]
Alle de ældre gader i Ribe er skiltet som gågade, de fleste dog med underskiltet "Kørsel tilladt".
Galleri
-
-
Centrumgaden i Ballerup -
-
-
Gågaden i Bielsko-Biała i Polen -
Gågaden i Vejle. -
-
Danmarks korteste gågade i Hadsten, som starter ved skiltet, og slutter hvor bilerne holder i baggrunden. -
-
Dagmarsgade i Ribe
_set_mod_vest.jpg)
Se også
Referencer
- ^ https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/168
- ^ Møller, J.P. (1965). "Gågader i Randers". Stads- og Havneingeniøren. 56 (2): 17-20.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ "Danmarks ældste gågade | TV2 Østjylland". Arkiveret fra originalen 13. september 2018. Hentet 13. september 2018.
- ^ Bågøe, Preben (1966). "Gågaderne i Ålborg". Byplan. 18 (101): 14-16.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Thisted Købstads Historie. Bind 3. 2002, s. 57-59.[permanent dødt link]
- ^ Marie Rask Glerup (4. september 2012), Afsløring: Strøget er ikke verdens længste gågade, DR, hentet 31. december 2020
 | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
