Günther Ortmann
| Günther Ortmann | |
|---|---|
| Født | 30. november 1916 Lubań, Polen |
| Død | 10. januar 2002 (85 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Håndboldspiller |
| Deltog i | sommer-OL 1936 |
| Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Deltager for Tyskland | ||
| Markhåndbold | ||
| Olympiske Lege | ||
| Guld | 1936 i Berlin | Håndbold |
| VM | ||
| Guld | 1938 i Berlin | Håndbold |
Günther Ortmann (født 30. november 1916 i Lubań, Dolnośląskie, Polen, død 10. januar 2002) var en tysk håndboldspiller, som deltog i OL 1936 i Berlin.
Ortmann blev udtaget til det tyske håndboldlandshold, som deltog i OL 1936. Det var første gang, håndbold var på programmet ved et OL, og turneringen blev spillet på græs på 11-mandshold. Oprindeligt var ti hold tilmeldt, men Danmark, Holland, Sverige og Polen meldte fra, så blot seks hold deltog. Disse blev delt op i to puljer, hvor Tyskland vandt sin pulje suverænt med en samlet målscore på 51-1 efter blandt andet en 29-1 sejr over USA. De to bedste fra hver pulje gik videre til en finalerunde, hvor alle spillede mod alle. Igen vandt Tyskland alle sine kampe, men dog i lidt tættere kampe. Således vandt de mod Østrig med 10-6. Som vinder af alle kampe vandt tyskerne sikkert guld, mens Østrig fik sølv og Schweiz bronze.[1] Ortmann spillede to af kampene og scorede syv mål.[2]
Ortmann spillede minimum seksten landskampe (nogle kilder siger flere), og han var med ved det første VM i 1938, ligeledes på græs, hvor tyskerne blev mestre.[2]
Ud over håndbold dyrkede han også atletik, hvor han var en habil tikæmper, samt fodbold.[2]
Under anden verdenskrig blev han alvorligt såret, mens han gjorde tjeneste som kaptajn på Østfronten. Efter krigen blev han træner og sportsdommer. Desuden skrev han en del i lokale blade, især om sport, herunder om ridesport. Hans profession var politimand.
Referencer
- ^ Handball, Men, olympedia.org, hentet 3. januar 2022
- ^ a b c Günther Ortmann, olympedia.org, hentet 3. januar 2022
Litteratur
- Bodo Harenberg (Red.): Die Stars des Sports von A-Z. Darmstadt 1970
Eksterne henvisninger
- Günther Ortmanns profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Günther Ortmanns profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Günther Ortmanns profil på Olympedia (engelsk)
- Günther Ortmanns profil på InterSportStats (engelsk)
| Spire Denne biografi om en tysk håndboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









