Hans Ibsen
| Hans Ibsen | |
|---|---|
| Født | 23. oktober 1942 (83 år) Maribo, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet, Maribo Gymnasium (1958-1961) |
| Beskæftigelse | Forsker |
| Fagområde | Lægevidenskab |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Hagedorn Prisen (2001) |
| Information med symbolet | |
Hans Ibsen (født 23. oktober 1942[1] i Maribo[2]) er en dansk medicinsk forsker og professor emeritus. Han var som aktiv forsker en af Danmarks mest anerkendte forskere i forhøjet blodtryk, som han forskede i igennem 30 år.[3] Han har blandt andet modtaget Hagedorn Prisen for sin forskning.
Levnedsløb
Hans Ibsen er født i 1942 i Maribo som søn af Margrethe og Sigfred Ibsen. Faren var salgsleder hos firmaet C.A.Qvade & Co. Hans blev student fra Maribo Gymnasium i 1961 og læste efterfølgende medicin ved Københavns Universitet. I 1981 fik han den medicinske doktorgrad på en afhandling om forhøjet blodtryk. Han var gæsteprofessor ved University of Michigan i USA i 1981-1982.[4]1986-1990 og igen fra 2007 var han ansat på Holbæk Sygehus.[2] Han har også været tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup, hvor han bl.a. har videreført Befolkningsundersøgelserne i Glostrup, der blev igangsat i 1964 og udgør et stort datagrundlag om helbredstilstanden hos befolkningen i det daværende Københavns Amt.[5] Han har været professor ved Aarhus Universitet, formand for for Dansk Hypertensionsselskab (Blodtryksselskab) og udgivet mere end 250 artikler i internationale tidsskrifter.[6]
Hæder
I 2001 fik Ibsen tildelt Hagedorn Prisen af Dansk Selskab for Intern Medicin. Prisen bestod udover æren af et beløb på 100.000 kr.[5]
Ibsen fik i 2010 HjerneSagens Hæderspris som anerkendelse for sit arbejde for at få udbredt kendskabet til blodtrykkets betydning for helbredet, ikke mindst sammenhængen mellem for højt blodtryk og apopleksi.[2] Ibsen var den første modtager af prisen.[6]
Kilder
- ^ Hans Ibsen. Opslag på altinget.dk, besøgt 20. juli 2025.
- ^ a b c Professor får hæderspris. Notits i Lolland-Falsters Folketidende 7. juni 2010.
- ^ Hans Ibsen. Artikel på dagensmedicin.dk 9. august 2007.
- ^ Udnævnt til overlæge i Holbæk. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 13. august 1986.
- ^ a b Hans Ibsen får Hagedorn-pris. Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 23. februar 2001.
- ^ a b Professor og overlæge Hans Ibsen modtager HjerneSagens Hæderspris. Artikel på dagensmedicin.dk 8. juni 2010.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









