|
Havdrup
Havdrup er en stationsby på Østsjælland med 4.426 indbyggere (2024)[1] i Havdrup Sogn mellem Roskilde og Køge. Byen ligger ved jernbanelinien til og fra Faxe Ladeplads og Rødvig. Havdrup hører til Solrød Kommune[2] i Region Sjælland. I Havdrup er der en folkeskole, Havdrup Skole. Der er ca. 530 elever på skolen. Havdrup Kirke ligger i den lille landsby Gammel Havdrup ca. 3 km øst for stationsbyen. I Havdrup findes et mindre butikscenter med to dagligvarebutikker. EtymologiEndelsen -drup viser, at der er tale om en torp, en udflytterbebyggelse. HistorieHavdrup var en landsby sandsynligvis fra middelalderen. I 1682 bestod landsbyen af ni gårde. Det dyrkede areal udgjorde 409,8 tønder land skyldsat til 64,50 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var tovangsbrug med omdriften 1/1.[4] I 1870 anlagdes jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og Køge med station ca. 2,5 km vest for Havdrup landsby ved Ulvemose Huse. Omkring 1870 blev byen beskrevet således: "Byen Havdrup ved Landevejen mellem Roeskilde og Kjøge , med Kirken, Præstegaard, Skole, .. Havdrup Veirmølle med Bageri og Kro med Kjøbmandshandel, Jernbanestation midtveis mellem Roeskilde og Kjøge."[5] Stationen kom således til at ligge ved møllen, der hidtil havde ligget alene i ejerlavets vestlige del. Omkring år 1900 blev byen beskrevet således: "Havdrup, ved Landevejen mellem Roskilde og Kjøge, med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle. Ulvemosen med Havdrup Jærnbanestation samt Telegrafstation og Postekspedition, Missionshus (opf. 1894), Privatskole i Forb. med et Forsamlingshus, Lægebolig, Kro, Mølle, Bageri, Savværk, Købmandshandeler m.m."[6] I 1906 havde Havdrup stationsby 403 indbyggere, i 1911 476 indbyggere, i 1916 542 indbyggere og 108 gårde og huse[7]. I mellemkrigstiden fortsatte byens udvikling: i 1921 803 indbyggere og 172 gårde og huse[8], i 1925 836 indbyggere, i 1930 709 indbyggere i 218 husstande[9], i 1935 845 indbyggere og 258 husstande[10], i 1940 873 indbyggere og 265 husstande[11]. I 1930, da byen havde 709 indbyggere, var fordelingen efter næringsveje følgende: 119 levede af landbrug, 298 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 51 af transport, 27 af immateriel virksomhed, 51 af husgerning, 89 var ude af erhverv og 7 havde ikke oplyst næringsgrundlag.[12] Efter 2. verdenskrig fortsatte byens udvikling: i 1945 873 indbyggere i 297 husstande[13], i 1950 973 indbyggere og 307 husstande[14], i 1955 945 indbyggere i 317 husstande[15], i 1960 1.048 indbyggere[16], i 1965 1.205 indbyggere.[17] Noter
Litteratur
Eksterne henvisninger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
.svg)
