Havepetunia
| Havepetunia | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Solanales (Natskyggeordenen) |
| Familie | Solanaceae |
| Slægt | Petunia |
| Art | P. x hybrida |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Havepetunia (Petunia x hybrida), også skrevet Have-Petunia, er en krydsning mellem arterne hvid petunia (Petunia axillaris) og violet petunia (Petunia integrifolia). Det er enårige, urteagtige planter med en opstigende til krybende vækst. Både stængler og blade er tæt besat med kirtelhår.
Beskrivelse
Stænglerne er forgrenede og runde i tværsnit. Bladene sidder modsat eller svagt spredstillet, og de er hele, ægformede og helrandede. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn.
Blomstringen foregår gennem hele sæsonen, dvs. fra juni til sidst i oktober. Blomsterne er samlet i løse, endestillede stande, og de enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med sammenvoksede kronrør og frie kronflige. Kronbladene er kraftigt farvede i hvide, lyserøde, højrøde, vinrøde, violette eller blå farver – alt efter sort. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodsystemet er trævlet og forholdsvis svagt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år).
Hjemsted
I og med at denne plante er en krydsning, har den intet hjemsted. Den ene af forældrearterne, hvid petunia, hører hjemme i det sydlige Brasilien, Bolivia, Uruguay og det nordlige Argentina, mens den anden , violet petunia, stammer fra det sydlige Brasilien, Paraguay, Uruguay og det nordlige Argentina. Begge arter foretrækker solåbne voksesteder med en fugtig, næringsrig jord, så man kan forvente, at krydsningen har de samme krav til miljøforholdene.
Anvendelse
Havepetunia findes i et utal af sorter, som alle bruges til udplantning i bede, kummer, krukker og altankasser. De kræver fuld sol, jævnlig vanding og god gødningstilstand, men er ellers meget lette at passe. De småblomstrede sorter ("milliflora") er de mest hårdføre under danske forhold.
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









