Henrik Bramsen

Henrik Bramsen
Født	11. juni 1908 Frederiksberg, Danmark
Død	8. marts 2002 (93 år)
Barn	Peter Bramsen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Statsgymnasiet Schneekloths Skole (til 1927)
Beskæftigelse	Kunsthistoriker, bibliotekar
Nomineringer og priser
Udmærkelser	N.L. Høyen Medaljen (1999)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Henrik Boe Bramsen (født 11. juni 1908, død 2002 på Frederiksberg)^[1] var en dansk bibliotekar og kunsthistoriker med speciale i dansk guldalderkunst og dansk arkitekturhistorie. Han var overbibliotekar ved Kunstakademiets Bibliotek fra 1962 til 1977.

Bramsen blev student fra Schneekloths Skole i 1927 og studerede herefter kunsthistorie ved Københavns Universitet under Francis Beckett. Han fulgte desuden Knud Friis Johansens undervisning i klassisk arkæologi. I 1930–1931 studerede han ved Ludwig-Maximilians-Universität München. Han var studentermedhjælper ved Statens Museum for Kunst i perioderne 1928–1929 og 1931–1932. Hans besvarelse af universitetets prisopgave i 1933 blev tildelt accessit året efter.^[1]

I 1936 blev Bramsen ansat som biblioteksassistent ved Kunstakademiets Bibliotek. Han blev bibliotekar i 1946 og overbibliotekar i 1962, en stilling han bestred indtil sin afgang i 1977. Han modtog Ny Carlsbergfondets Romerstipendium i 1947 og Carl Jacobsens Museumsmandslegat i 1976.^[1]

Bramsen debuterede som forfatter med Landskabsmaleriet i Danmark 1750–1875 (1935), en omarbejdet udgave af hans prisopgave. Gennem sit forfatterskab beskæftigede han sig især med dansk guldalderkunst og var en fremtrædende forsker i C.W. Eckersbergs liv og værk. Han udgav blandt andet Eckersbergs dagbøger og breve fra Paris og Rom i henholdsvis 1947 og 1973 (den sidstnævnte sammen med Hannemarie Ragn Jensen). I 1970 påviste han, at det såkaldte Anna Maria Magnani-portræt i Den Hirschsprungske Samling forestiller en romersk model og ikke Anna Maria Magnani.^[1]

Bramsen skrev desuden om Eckersbergskolens farveholdning og stil, blandt andet i Årsbok för svenska statens konstsamlingar (1963) og Om C.W. Eckersberg og hans mariner (1972). Han bidrog til værker som Danmarks Malerkunst (1937, 4. udg. 1956), Dansk Kunst fra Rokoko til vore Dage (1942) og Dansk kunsthistorie, bind 5 (1975), hvor han behandlede dansk kunst i den første tredjedel af 1900-tallet. I 1959 udgav han en monografi om Gottlieb Bindesbøll.^[1]

Hans forskning omfattede også udenlandsk kunst, herunder studier af Rembrandt, Nuno Gonçalves og Pablo Picassos Guernica, offentliggjort i internationale kunsthistoriske tidsskrifter som The Burlington Magazine, Gazette des Beaux-Arts og Apollo. Derudover skrev han artikler til danske tidsskrifter og aviser, blandt andet Tilskueren, Aarstiderne', Jyllands-Posten og Berlingske.^[1]

Fra midten af 1950'erne beskæftigede Bramsen sig indgående med Christian 4.'s arkitektur, især dens emblematiske og symbolske betydning. Dette arbejde resulterede blandt andet i artiklen Le Château d'Amour om Rosenborg Slot, offentliggjort i tidsskriftet Hafnia i 1976. Han interesserede sig desuden for fotografiets historie og udgav i 1957 sammen med M. Brøns og Bjørn Ochsner værket Early Photographs of Architecture and Views in Two Copenhagen Libraries.^[1]

Bramsens forskning var kendetegnet ved en selvstændig tilgang til kunsthistorien, hvor han ofte fortolkede kunstværker i lyset af samtidens idéverden frem for etablerede kunsthistoriske traditioner.

Henrik Bramsen er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.^[1]