Henriksholm
Ikke at forveksle med Hendriksholm.
Henriksholm, Henriksholms Allé i Vedbæk, Rudersdal Kommune, er et tidligere landsted og naturområde, som i perioden 1970-2006 husede Forsvarskommandoen. Området er nu ved at blive udviklet til et eksklusivt boligområde.
Historie
Henriksholm opstod i 1795, da løjtnant Henrik Stambou dannede ejendommen Henriksholm og lod opføre en herskabelig hovedbygning. Fra 1867 til 1891 var Henriksholm ejet af politikeren Carl von Rosen. I 1892 blev landstedet overtaget af Carl H. Melchior; søn af handelsmand Moritz G. Melchior, som H.C. Andersen var nært knyttet til.
Hovedbygningen nedbrændte i 1909 og den nuværende store bygning opførtes i 1911 ved Caspar Leuning Borch, som også tidligere havde foretaget en tilbygning på det brændte hus. Stilen er nybarok.
Fra 1969 til 1972 opførte Forsvarets Bygningstjeneste den 12.135 m2 store kontorbygning, der er placeret i det naturskønne område over for Henriksholm. Denne bygning rummede hovedparten af den samlede Forsvarsstab. Flyverkommandoen lå allerede her, og i 1970 blev Forsvarskommandoen placeret her, hvor den havde domicil indtil 2006.
Nyt boligområde
I 2009 blev Henriksholm overdraget til statens ejendomsselskab Freja ejendomme, som opdelte den store grund i delområder og satte disse til salg.
I 2011 købte Rudersdal Kommune Henriksholms ca. 70 hektar store fredede natur- og landbrugsområder.[1]
I 2012 solgte Freja Henriksholms bygninger med omgivelser (ca. 22 hektar) til Kongeegen A/S, som er brødrene Ib Henrik Rønje og Torben Rønjes eget ejendomsselskab. Brødrene var tidligere stiftere og ejere af Sjælsø Gruppen. Området ventes i fremtiden at rumme op til 44.000 etagemeter boliger.[2]
Kilder
- ^ Rudersdal Kommune overtager naturarealer ved Henriksholm[permanent dødt link]
- ^ "Ny ejer af Henriksholm i Vedbæk". Arkiveret fra originalen 27. august 2012. Hentet 20. juni 2012.
55°51′27″N 12°33′22″Ø / 55.85738°N 12.55601°Ø
| Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









