Hestereje
Hesterejen (Crangon crangon) kaldes også sandhest, sandreje eller almindelig hestereje og er et tibenet krebsdyr i gruppen Caridea. Den lever i det nordøstlige Atlanterhav og er almindelig i Danmark, hvor den bliver op til 7,5 centimeter lang. Hesterejen ses ofte i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne.
Levevis
De unge hesterejer lever især af alger, slikkrebs, vandlopper og larver af rurer, mens de større hesterejer tager børsteorme, tanglopper og pungrejer. Når hesterejen ikke jager, ligger den ofte nedgravet i sandbunden, så kun øjne og de lange følehorn er synlige. Hesterejens naturlige fjender er bl.a. torsk, ål, havørred og skrubber.[1]
Yndet spise
Hesterejen er en yndet spise i Tyskland, Nederlandene og især Belgien, men muligvis på grund af dens grå farve spises den sjældent i Danmark.[2] Navnet hestereje fortæller netop, at denne reje ikke er en lige så oplagt spise som de større og mere kødfulde fjordrejer, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet heste- foran madvarer af ringere værdi. Andre eksempler er: Hestemakrel og hestekastanje.
Noter
- ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 145-148. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- ^ Nej tak: Se 10 gode fisk og skaldyr, som vi sender ud af Danmark, Politiken 20. maj 2013
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









