Hilsepligt
Hilsepligt er en, for især militærfolk, pligt til at gøre hilsen over for visse personer. Oprindeligt blev hilsepligten indført, som et middel til at opretholde orden og hierarki i de militære systemer, men senere blev den opfattet som et middel "beregnet på at holde mandskabet nede"[1] og i dag, indgår den først og fremmest som en tradition, der er holdt i hævd.
I militære organisationer
De fleste militære organisationer har i dag en form for hilsepligt. I Danmarks forsvar udmønter hilsepligten sig på forskellig vis i de tre værn, men de grundlæggende principper er alment gældende, og hovedreglen er, at en underordnet hilser først på en overordnet, der så besvarer hilsenen. Som eksempel har menigt personel i Søværnet hilsepligt overfor følgende, typisk ved at indtage retstilling[2] eller gøre honnør:[3]
- Hendes Majestæt Dronningen, samt medlemmer af kongehuset.
- Fremmede statsoverhoveder og medlemmer af udenlandske kongehuse.
- Orlogsflaget ved passage af landgangen.
- Alle overordnede fra eget tjenestested samt chefens overordnede.
- Skildvagter, honnørposter og adgangskontrol udført af militært personel.
Så længe man er inden for eget tjenestesteds område (f.eks. en kaserne, flådestation eller flyvestation), hilses der kun ved første møde i dagens løb, mens der i kirker aldrig hilses. Man hilser aldrig uden hovedbeklædning - og her tæller hjelm ikke som hovedbeklædning. Man hilser heller ikke, hvis man bærer gevær eller andet våben, som ikke er pistol i hylster. Endelig er førere af motorkøretøjer heller ikke underlagt hilsepligt, da man jf. færdselsloven skal have begge hænder på rattet.
Uden for militære organisationer
Udover en militær anvendelse findes hilsepligten også som en vedtaget regel for medlemmerne i grundejerforening i kvarteret omkring Vestre Skole i Viborg.[4] Hilsepligt findes også som en forventet hilsepligt, for eksempel når motorcyklister møder hinanden i trafikken, det samme gælder også andre trafikantgrupper eksempelvis buschauffører og 2CV-ejere, her gøres som regel ikke honnør men der vinkes ofte eller bare en hånd der løftes.
I historisk tid, hvor langt de fleste gik med hovedbeklædning, ansås det som høfligt for mænd at løfte på hovedbeklædningen for at hilse på forbipasserende.
Noter
- ^ Forsvarskommandoen (2008). Ledelse og uddannelse, grundbog (PDF). s. 255. ISBN 87-7479-030-7. Hentet 2012-01-20.
- ^ Når en person står i retstilling, står denne med ret ryg, samlede ben, armene ned langs siden og kigger vandret ud
- ^ Søværnets Operative Kommando (2004). Orlogsgasten (grundbog for menige i Søværnet). s. 142. ISBN 87-89969-08-1.
- ^ Grundejerforening indfører hilsepligt – dr.dk/Nyheder/Indland
Eksterne referencer
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
