Himmelbjergruten

Himmelbjergruten er en ca. 44 km lang vandrerute, som strækker sig gennem det midtjyske søhøjland fra Ry nord om Himmelbjergsøerne til Silkeborg, hvor ruten forsætter tilbage østpå syd om søerne til Himmelbjerget (eller omvendt).
Ruten er markeret med røde pile og prikker på pæle. Pælenes farve viser, om du befinder dig på statslige (røde), kommunale (sorte) eller private arealer (brune). På de private arealer må man kun færdes på veje og stier og kun fra kl. 6.00 til solnedgang. På de offentlige arealer må man som udgangspunkt færdes døgnet rundt - også uden for veje eller stier.[1]
Himmelbjergruten har på flere stræk sammenfald med vandreruten Aarhus-Silkeborg. Undervejs er der desuden mulighed for at kombinere med kortere, lokale ruter, der er markeret med gule pile og prikker. Vil man afkorte ruten, er der i sommerhalvåret mulighed for at sejle med en soldreven færge, Danmarks første, mellem Skyttehusets Camping og Ålekroen ved Svejbæk omtrent midt på strækningen.[1] Solfærgen Søhøjlandet har kun plads til otte personer ad gangen, men skal til gengæld kun tilbagelægge en distance på mindre end 70 meter over Gudenåen.[2][3]
Der er togforbindelse fra Aarhus til Silkeborg og Ry, som derfor er oplagte udgangspunkter. Der er busforbindelse fra Himmelbjerget til Ry (Flexbus). Alternativt kan man følge vandreruten Aarhus-Silkeborg det sidste stykke fra Himmelbjerget til Ry (ca. 6 km). Sidst, men ikke mindst, sejler der i sommerhalvåret rutebåde mellem Silkeborg og Ry, der blandt andet lægger til for foden af Himmelbjerget.
Himmelbjergruten er blevet til takket være et samarbejde mellem Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, VisitSkanderborg, VisitSilkeborg, Danmarks Naturfredningsforening, Banedanmark og Naturstyrelsen Søhøjlandet samt en række lokale aktører. Udover etableringen af nye stiforbindelser og opgraderingen af den eksisterende færgeforbindelse ved Svejbæk til en soldreven færgerute, er der blandt andet også opført informationstavler, en ny bro, et fugletårn, sheltere og andre faciliteter.[4]
Galleri
-
Med omkring 125 meters højdeforskel mellem søernes overflade og Himmelbjergets top er det en rute, som byder på flere markante stigninger undervejs.
-
Nogle steder anviser gule pile lokale ruter, der ofte kan bruges som genveje.
-
Sandet skovsti på Himmelbjergruten.
-
Ruten har en del sammenfald med Silkeborg-Århus vandreruten.
-
Solfærgen fra Skyttehuset til Ålekroen (Svejbæk)]
Referencer
- ^ a b VisitSilkeborg: Himmelbjergruten Arkiveret 16. januar 2020 hos Wayback Machine
- ^ TV2 Østjylland: Ny færge på Gudenåen
- ^ TV2 Østjylland: Se den nye færge
- ^ Kristeligt Dagblad: Himmelbjergruten: En himmelsk vandretur
Eksterne henvisninger
- Folder om ruten Arkiveret 16. juni 2019 hos Wayback Machine
- Kort over ruten på Waymarked Trails
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.










