Hjalm Mose

Hjalm Mose (dansk) eller Jalmer Moor (tysk) er en hedemose på flere hektar beliggende vest for landsbyerne Langsted og Bollingsted i Sydslesvig. I øst grænser moseområdet mod motorvejen A 7 og Bollingsted Å (Bollingstedter Au), som har udløb i Trenen. I vest og syd er mosen omgivet af skovområderne Byskov (Büschauer Holz) og Stenholt (Steinholz). Hjalm Mose danner et større sammenhængende mose- og hedeområde, der også omfatter Bøgmose (Büchmoor) og Isted Hede ved Isted. Mosen har fået navn efter den nærliggende landsby Hjalm, der hører under Siversted kommune.
Hjalm Mose er en fugtig hedemose af lokal betydning på grund af en vidtstrakt flade med spredte bevoksninger af træer og buske. Området med dets varierede og karakteristiske hedemosevegetation er således et vigtigt levested for både planter og fugle. Undergrunden består af mørkt sandet tørvejord. En tidligere sø (Hjalm Sø) er med tiden blevet udtørret.[1] Hyrdebækken har sit udspring her.
Hjalm Mose blev flere gang nævnt i den danske militærhistoriker Otto Vaupells erindringer om Slaget ved Isted fra 1888.
Stednavnet er afledt af gl.da. hialm (oldn. hjalmr) hjelm, her som terrænbetegnelse[2][3]. Den tyske stedbetegnelese Jalmer Moor er også navnet på en rasteplads ved den nuværende motorvej mellem Slesvig by og Flensborg.
Noter
- ^ Jens-Uwe von Rohden: Die Gewassernamen im Einzugsgebiet der Treene, 1989
- ^ Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 329
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein. 2. oplag, Neumünster 1992, ISBN 3-529-02726-X, s. 363
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









