Huggehus

På landet i gamle dage havde man et huggehus, hvor der ikke kun blev hugget brænde, men også udført diverse hjemmesløjdopgaver, idet man var mere selvforsynende end i dag. Nye ting blev fremstillet, og reparationer blev foretaget, især på tidspunkter, hvor der ikke var travlt med mere nødvendige ting, såsom høstarbejde. Andre navne for huggehus er: huggekammer, huggelade, klystrekammer, tømmerstue.
I det afbildede huggehus, som i dag står på Frilandsmuseet, er der ikke kun plads til brænde og brændehugning, men der er også indrettet et lille værksted med arbejdsbord, snittebænk, huggeblok og diverse værktøj: rammesav, båndkniv, skekniv osv. Huggehuset var ikke altid et separat udhus, men kunne også være et særligt rum i en udlænge, som oftest i den, der lå modsat stalden.
Mange associerer nok huggehus med børnebogsfiguren Emil fra Lønneberg, der sidder i huggehuset og snitter træfigurer; et huggehus hedder på svensk en snickarbod (dvs. et snedkerskur), på norsk snekkerbu og på nynorsk snikkarbu, hvoraf vi ser forbindelsen til, at man i hele Skandinavien har kendt huggehuset som et hjemmeværksted i selvforsyningens tid. Træarbejder klarede man selv, med større eller mindre kvalitet, som man vil kunne efterforske på Frilandsmuseet; hvorimod man i almindelighed måtte afvente besøg af smeden med hans feltesse, når der skulle smedes noget, hvis ikke der var en smed i landsbyen. I Norge med de store afstande har det været almindeligt at have en smedje (norsk: smie) i et skur svarende til gårdens huggehus.
Den ældste overlevende træbygning i staten New York er et huggehus fra 1639 på øen Gardiners Island.
Nogle skoler har til sløjdundervisning et huggehus, der især finder anvendelse til grøn sløjd, dvs. arbejde i frisk træ. Arbejdet foregår i stor udstrækning siddende ved snittebænke. Værktøjerne er især: snittekniv, båndkniv, skekniv. Skulle man bruge en grydeske, blev den snittet i frisk træ, for det er meget lettere at skære i end tørt træ.
Se også
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









