Share to:

Hyperinflation i Venezuela

Immigranter fra Venezuela i Bolivias hovedstad Bogotá, der sælger håndværk lavet med værdiløse pengesedleer fra Venezuela i november 2019.

Hyperinflation i Venezuela var den valutauro i Venezuela, som begyndte i 2016 under landets igangværende socioøkonomiske og politiske krise.[1] Venezuela begyndte at opleve kontinuerlig og uafbrudt inflation i 1983 med tocifrede årlige inflationsrater. Inflationsraterne blev de højeste i verden i 2014 under præsident Nicolás Maduro og fortsatte med at stige i de følgende år, hvor inflationen oversteg 1.000.000 % i 2018. Sammenlignet med tidligere hyperinflationsepisoder er den igangværende hyperinflationskrise mere alvorlig end dem i Argentina, Bolivia, Brasilien, Nicaragua og Peru i 1980’erne og 1990’erne samt den i Zimbabwe i slutningen af 2000’erne.

Den månedlige inflation fra maj 2018 - oktober 2019.

I 2014 nåede den årlige inflation 69 %,[2] hvilket var det højeste i verden.[3][4] I 2015 var inflationen 181 %, igen den højeste i verden og den højeste i landets historie på det tidspunkt.[5][6] Inflationen nåede 800 % i 2016,[7] over 4.000 % i 2017,[8][9][10][11] og omkring 1.700.000 % i 2018,[12] og nåede 2.000.000 %, idet Venezuela sank dybere ned i hyperinflation.[13] Mens den venezuelanske regering pr. begyndelsen af 2018 ”i praksis var holdt op” med at udarbejde officielle inflationsestimater, anslog inflationsøkonomen Steve Hanke på det tidspunkt raten til 5.220 %.[14] Venezuelas Centralbank (BCV) anslår officielt, at inflationen steg til 53.798.500 % mellem 2016 og april 2019.[15] I april 2019 anslog den Internationale Valutafond (IMF), at inflationen ville nå 10.000.000 % ved udgangen af 2019.[16] Flere økonomiske reguleringer blev ophævet af Maduro-administrationen i 2019, hvilket bidrog til delvist at dæmpe inflationen frem til maj 2020.[17]

I december 2021 meddelte økonomer og Venezuelas Centralbank, at Venezuela i første kvartal 2022 ville nå mere end 12 måneder med månedlig inflation under 50 % efter mere end fire år med en hyperinflationær cyklus. Dette ville teknisk set indikere, at landet var på vej ud af hyperinflation, men konsekvenserne ville bestå.[18][19]

Referencer

  1. ^ Hanke, Steve (18. august 2018). "Venezuela's Great Bolivar Scam, Nothing but a Face Lift". Forbes (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. august 2018. Hentet 19. august 2018.
  2. ^ "Venezuela 2014 inflation hits 68.5 pct -central bank". Arkiveret fra originalen 2019-05-09. Hentet 2019-06-07.
  3. ^ "Venezuela annual inflation 180 percent". Reuters. 1. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 27 October 2017. Hentet 15. november 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archive-date= (hjælp); line feed character i |archive-date= på position 3 (hjælp)
  4. ^ "The Three Countries with the Highest Inflation". Arkiveret fra originalen 2019-02-24. Hentet 2019-06-07.
  5. ^ Cristóbal Nagel, Juan (13. juli 2015). "Looking into the Black Box of Venezuela's Economy". Foreign Policy. Arkiveret fra originalen 14. juli 2015. Hentet 14. juli 2015.
  6. ^ "Venezuela annual inflation 180 percent: opposition newspaper". Arkiveret fra originalen 2018-12-08. Hentet 2019-06-07.
  7. ^ Venezuela country profile (Economy tab), Arkiveret 2019-08-04 hos Wayback Machine World in Figures. Copyright © The Economist Newspaper Limited 2017. (Retrieved 14 June 2017.)
  8. ^ Sequera, Vivian (21. februar 2018). "Venezuelans report big weight losses in 2017 as hunger hits". Reuters. Arkiveret fra originalen 22. februar 2018. Hentet 23. februar 2018. {{cite news}}: line feed character i |title= på position 12 (hjælp)
  9. ^ Corina, Pons (20. januar 2017). "Venezuela 2016 inflation hits 800 percent, GDP shrinks 19 percent: document". Reuters. Arkiveret fra originalen 15 November 2017. Hentet 15. november 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archive-date= (hjælp); line feed character i |archive-date= på position 3 (hjælp)
  10. ^ "AssetMacro". Arkiveret fra originalen 16. februar 2017. Hentet 15. februar 2017.
  11. ^ Davies, Wyre (20. februar 2016). "Venezuela's decline fuelled by plunging oil prices". BBC News, Latin America. Arkiveret fra originalen 21. februar 2016. Hentet 20. februar 2016.
  12. ^ "Inflación de 2018 cerró en 1.698.488%, según la Asamblea Nacional" (spansk). Efecto Cocuyo. 9. januar 2019. Arkiveret fra originalen 10. januar 2019. Hentet 9. januar 2019.
  13. ^ Herrero, Ana Vanessa; Malkin, Elisabeth (16. januar 2017). "Venezuela Issues New Bank Notes Because of Hyperinflation". The New York Times. Arkiveret fra originalen 31. juli 2017. Hentet 17. januar 2017.
  14. ^ Krauze, Enrique (8. marts 2018). "Hell of a Fiesta". New York Review of Books. Arkiveret fra originalen 22. februar 2018. Hentet 1. marts 2018.
  15. ^ "BCV admits hyperinflation of 53,798,500% since 2016". Venezuela Al Dia (spansk). 28. maj 2019. Arkiveret fra originalen 29. maj 2019. Hentet 5. juni 2019. {{cite news}}: line feed character i |title= på position 4 (hjælp)
  16. ^ "International Monetary Fund". Arkiveret fra originalen 2019-05-29. Hentet 2019-06-07.
  17. ^ "Venezuela's timid gains in taming inflation fade as food prices soar". Reuters. 11. maj 2020.
  18. ^ Singer, Florantonia (2021-12-22). "Venezuela está cerca de dejar atrás la hiperinflación, pero no sus secuelas". El País (spansk). Hentet 2022-08-25.
  19. ^ "Venezuela creeps out of hyperinflation, but no one feels it". France24. 2022-01-15. Hentet 2022-08-28.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya