Hårorme
| Hårorme | |
|---|---|
![Voksne hårorme af arten Paragordius tricuspidatus der bl.a. parasiterer fårekyllinger[1]](https://infokontak.com/da/Fil:Paragordius_tricuspidatus.jpeg) Voksne hårorme af arten Paragordius tricuspidatus der bl.a. parasiterer fårekyllinger[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Nematomorpha (Hårorme) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hårorme (Nematomorpha) er en række af parasitiske orme. De er typisk 10-30 cm lange, men nogle arter kan nå en længde på op til 2 meter. Der kendes ca. 350 arter af hårorme, hvoraf langt de fleste findes som parasitter i leddyr. Hårorme er nærtbeslægtede med rundorme.[1]
Livscyklus
Hårormenes livscyklus er forholdsvis simpel. Når en larve klækkes fra ægget og er frigjort fra det, vil den opsøge sin fremtidige vært. Mulige værter er afhængig af hårorme-arten en bred vifte af vandlevende og landlevende leddyr som biller, græshopper, fårekyllinger, kakerlakker, tusindben og edderkopper. En enkelt familie lever i havet og inficerer bundlevende krebsdyr.[1]
Larven kan komme ind i værtens krop ved at bore sig gennem dens hud eller ved at lade sig spise. I den tidlige del af sin livscyklus vil larven ikke være til nogen gene for værten, men den vil hurtigt vokse, og når den har nået fuld størrelse, udfylder den størstedelen af værtens kropshule.[1]
Den parasitiske del af hårormens livscyklus afsluttes når, ormen bliver kønsmoden. Den vil så bryde ud af værten og påbegynde sit korte liv som fritlevende orm. Denne periode er kort, for den fritlevende orm har hverken mund eller tarmsystem, og kan ikke optage føde. Under den fritlevende periode er hårormens eneste mål at opsøge en eller flere artsfæller af det modsatte køn og parre sig med dem. Ormene dør umiddelbart efter parringen, men kan efterlade sig millioner af befrugtede æg.[1]
En udvokset hårorm er ofte 5-10 gange længere end værtsdyret. Mange hårorme i stand til at manipulere værtsdyrets adfærd umiddelbart inden frigørelsen. Hårorme foretrækker at frigøre sig i et vandigt miljø, men da værtsdyret ofte er et landlevende leddyr, vil det ikke nødvendigvis være naturligt for værten at opsøge vand. Men leddyr med voksne hårorme ændrer ofte adfærd og imod deres natur søger mod vand. Denne ændrede adfærd antages at skyldes, som ved at frigøre tørst- eller dehydreringsindikerende hormoner, kan styre værten.[1]
Hårorme i Danmark
Der kendes flere arter af hårorme fra Danmark. Arten Gordius aquaticus er en af de mest almindelige. Den lever blandt andet i løbebiller.[1]
Referencer
- ^ a b c d e f g h Martin Vinther Sørensen (3. oktober 2024). "hårorme". Den Store Danske. Hentet 10. februar 2025 – via Lex.dk.
Denne Wikipedia-artikel indeholder tekst fra kilden som udgivet af Foreningen Lex.dk med den fri licens CC BY-SA 3.0.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
