Højgaardkredsen

Højgaardkredsen er den almindeligt anvendte betegnelse for en nationalkonservativ, antiparlamentarisk (og vel nok i realiteten antidemokratisk), kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der i efteråret 1940 forsøgte at få kong Christian 10. til at afsætte Staunings samlingsregering. Kredsen udsprang af Danmarkskredsen og havde ingeniør Knud Højgaard som central figur. Blandt de øvrige personer nævnes bl.a. skibsreder A.P. Møller, ingeniørerne Per Kampmann og Jørgen Saxild, historikeren og forfatteren Vilhelm la Cour samt Holger Andersen (fhv. kommissær); desuden indgik kongens fætter prins Axel, der var bestyrelsesformand for ØK.

Kredsen rettede den 14. november 1940 henvendelse til kongen med forslag om at udnævne “et ministerium af politisk uafhængige, frit stillede mænd”, et såkaldt forretningsministerium, med prins Axel i spidsen. Det var formentlig også tanken, at kredsens medlemmer selv skulle indtage flere ministerposter. Efter kredsens opfattelse ville en sådan regering bedre kunne varetage og formidle et samarbejde med den tyske besættelsesmagt, end den siddende regering med Thorvald Stauning og P. Munch var i stand til.^[1]

Højgaardkredsens arbejde nærmede sig, hvad der må betegnes landsforræderi, men medlemmerne var næppe egentlige kollaboratører, blot politisk naive. Forehavendet blev da også imidlertid pure afvist af kongen, og dagen efter markerede Stauning fra Folketingets talerstol, at regeringen stod på parlamentarisk grund. Stauning udtalte også at Rigsdagen ikke kunne udelukkes fra regeringsdannelsen, og at en ændring af regeringen måtte ske i overensstemmelse med dansk parlamentarisk statsskik.^[1]

Efter befrielsen blev de involverede indstævnet for Den parlamentariske Kommission for “anslag mod folkestyret”, men kommissionen fandt anklagen ubegrundet, hvorefter sagen blev frafaldet. Højgaardkredsens angreb på demokratiet er en af de få gange parlamentarismen og systemskiftet 1901 er blevet anfægtet^[2], og anses som det seneste alvorlige anslag, som folkestyret har været udsat for, hvis man ser bort fra det tyske ultimatum 29. august 1943.^[1]

1. ^ ^{a b c} Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 349-50. ISBN 978-87-11-31440-1.
2. ^ Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 687. ISBN 978-87-11-31440-1.

Jakob Meile: Højgaardkredsen 1940 – et ekstraparlamentarisk forsøg på regeringsdannelse Arkiveret 13. november 2005 hos Wayback Machine