Share to:

Højgaardkredsen

Højgaardkredsen er den almindeligt anvendte betegnelse for en nationalkonservativ, antiparlamentarisk (og vel nok i realiteten antidemokratisk), kreds af fremtrædende erhvervsfolk, der i efteråret 1940 forsøgte at få kong Christian 10. til at afsætte Staunings samlingsregering. Kredsen udsprang af Danmarkskredsen og havde ingeniør Knud Højgaard som central figur. Blandt de øvrige personer nævnes bl.a. skibsreder A.P. Møller, ingeniørerne Per Kampmann og Jørgen Saxild, historikeren og forfatteren Vilhelm la Cour samt Holger Andersen (fhv. kommissær); desuden indgik kongens fætter prins Axel, der var bestyrelsesformand for ØK.

Kredsen rettede den 14. november 1940 henvendelse til kongen med forslag om at udnævne “et ministerium af politisk uafhængige, frit stillede mænd”, et såkaldt forretningsministerium, med prins Axel i spidsen. Det var formentlig også tanken, at kredsens medlemmer selv skulle indtage flere ministerposter. Efter kredsens opfattelse ville en sådan regering bedre kunne varetage og formidle et samarbejde med den tyske besættelsesmagt, end den siddende regering med Thorvald Stauning og P. Munch var i stand til.[1]

Højgaardkredsens arbejde nærmede sig, hvad der må betegnes landsforræderi, men medlemmerne var næppe egentlige kollaboratører, blot politisk naive. Forehavendet blev da også imidlertid pure afvist af kongen, og dagen efter markerede Stauning fra Folketingets talerstol, at regeringen stod på parlamentarisk grund. Stauning udtalte også at Rigsdagen ikke kunne udelukkes fra regeringsdannelsen, og at en ændring af regeringen måtte ske i overensstemmelse med dansk parlamentarisk statsskik.[1]

Efter befrielsen blev de involverede indstævnet for Den parlamentariske Kommission for “anslag mod folkestyret”, men kommissionen fandt anklagen ubegrundet, hvorefter sagen blev frafaldet. Højgaardkredsens angreb på demokratiet er en af de få gange parlamentarismen og systemskiftet 1901 er blevet anfægtet[2], og anses som det seneste alvorlige anslag, som folkestyret har været udsat for, hvis man ser bort fra det tyske ultimatum 29. august 1943.[1]

Referencer

  1. ^ a b c Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 349-50. ISBN 978-87-11-31440-1.
  2. ^ Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 687. ISBN 978-87-11-31440-1.

Ekstern henvisning

Jakob Meile: Højgaardkredsen 1940 – et ekstraparlamentarisk forsøg på regeringsdannelse Arkiveret 13. november 2005 hos Wayback Machine

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya