Idabjerget
| Idabjerget | |
|---|---|
.jpg) Psiloritisbjergene set fra vest | |
| Højeste punkt | |
| Højde | 2.456 moh. |
| Primærfaktor | 2.456 moh. |
| Koordinater | 35°13′36″N 24°46′21″Ø / 35.22667°N 24.77250°Ø |
| Geografi | |
  Idabjerget | |
| Land |  Grækenland |
| Region | Rethymno, Kreta |
| Område | Psiloritisbjergene |
Idabjerget ( græsk: Ἴδα ),[1][2] kendt som Idha, Ídhi, Idi og Ita (bjergmassivet som det er en del af kaldes Psiloritis, græsk: Ψηλορείτης), [3] er det højeste bjerg på øen Kreta, med en højde på 2.456 moh. Det har den højeste primærfaktor af alle bjerge i Grækenland.[4] En naturpark, Psiloritis naturpark, der omfatter Idabjerget, er en del af UNESCO's Global Geoparks Network.
Bjerget ligger i den regionale enhed i Rethymno, og Ida var et helligsted for Titanen Rhea i græsk mytologi. På dens skråninger ligger en af hulerne, Idaion Antron, Idaeanhulen, hvor guden Zeus ifølge legenden blev født. Andre sagn placerer imidlertid hans fødested i Psychrohulen på Lasithi-plateauet.
Seværdigheder
Psiloritis ligger på vandskellet mellem den sydlige del af Kreta, der vender mod det Libyske hav og den nordlige, vendt mod Det Ægæiske Hav. En højderyg på 2.321 m øst for toppen forbinder det med Agathias -bjerget, mens den mod vest fortsætter højderyggen med Mount Stolistra (2.336 m)
Kretas universitets Skinakas-observatorie ligger på den sekundære top Skinakas i 1.750 meters højde. Det har to teleskoper, herunder en 1.3 m Modificeret Ritchey-Chrétien instrument.[5][6]
Nida-plateauet ligger øst for bjerget. [7] På plateauet er der nogle hyrdehytter (mitata), der er bygget af lokale sten og bruges både til læ og til ostefremstilling.[8][9][10]
Mytologi
Idabjerget var hjemsted for en race af legendariske gamle metalarbejdere, Dactyler.
|
«ferrum Hesiodus in Creta eos qui vocati sunt Dactyli Idaei.» (Hesiod tilskriver opfindelsen af metallurgien på Kreta til dem, der blev kaldt Idaeanske Dactyler.) | 
|
| Plinius den ældre | ||
Den Idæiske hule
I oldtiden blev den Idæiske hule, "gudindehulen" (Dea), æret af både minoere og hellenere. På græsk tid blev hulen genindviet til Zeus.[14] Den hule, hvor Zeus blev opfostret, angives af forskellige kilder at være denne hule, en anden af samme navn eller den dikteiske hule.[11]
Der er fundet Segl og elfenben i hulen.[12] Ligesom den dikteiske hule var Idaean-hulen kendt som et sted for indvielser.[13] Den kan have fungeret som stedet for et orakel, symboliseret ved den hyppige afbildning af et tripod på mønter fra den nærliggende oldtidsby Axus (en), som formodentlig kontrollerede området omkring hulen.[14]
Galleri
-
Udmundingen af Idahulen -
Østryggen og Idas top. -
Hyrdehytte (mitato) på Nida Plateau, østlige side af Idabjerget -
Referencer
- ^ Verse 332 of the act B, of the bucolic drama Πανώρια by the 16th century Cretan writer Γεωργίος Χορτάτσης: «Ἐγὼ δὲ θὲ νὰ παντρευτῶ καὶ βρὲ ἄλλη κορασίδα, ἀπ’ ὄμορφες ἀρίφνητες ἁπού ‘ν’ ἐπὰ εις τὴν Ἴδα˙» (The tomonym is mentioned several times in this work.
- ^ Summit Ida in the center of the map, by Marco Boschini, 17th century Venice.
- ^ Psiloritis in the center of the map, by Abraham Ortelius, 1598 Antwerp, from Archipelagi Insularum Aliquot Descrip.
- ^ Topo25 Hiking Map of Mt IDHA (2006 edition)
- ^ "Skinakas Observatory". University of Crete Department of Physics. Arkiveret fra originalen 17. november 2017. Hentet 15. marts 2015.
- ^ "Skinakas Observatory". Skinakas Observatory. Hentet 15. marts 2015.
- ^ "Introducing Mt Psiloritis". Lonely Planet. Arkiveret fra originalen 18. september 2016. Hentet 15. marts 2015.
- ^ Antonis Plymakis, Koúmoi-Mitáta kai Boskoi sta Leuká Ori kai Psiloriti ("Shepherd's huts and shepherds in the Lefka Ori and the Psiloritis"), Chania, 2008, 630 p.
- ^ Harriet Blitzer, Pastoral Life in the Mountains of Crete.
- ^ Sabine Ivanovas, Where Zeus Became a Man (with Cretan Shepherds), Efsthiadis Group Editions, 2000, 183 p.
- ^ William Smith, red. (c. 1873). A Dictionary of Greek and Roman biography and mythology. John Murray.
- ^ J. Lesley Fitton, Ivory in Greece and the Eastern Mediterranean from the Bronze Age to the Hellenistic Period (British Museum. Dept. of Greek and Roman Antiquities),1992
- ^ Yulia Ustinova, Caves and the Ancient Greek Mind: descending underground in the search for Ultimate Truth 2009:180.
- ^ Ustinova, der bemærker Capdeville 1990, og kritisk, Prent 2005:568.
Græsk bjergflora Arkiveret 10. september 2021 hos Wayback Machine
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
