Indenrigsrute
Begrebet indenrigsrute bruges typisk inden for luftfart om flyruter inden for et lands grænser. Afhængigt af landets størrelse, topografi og infrastruktur kan indendrigsflyvning benyttes af forskellige årsager.
- Feeder-ruter fra provinsen til større lufthavne.
- Pendlerruter fra fx øer uden fast forbindelse.
- Uvejsomt eller usikkert terræn, som gør flytransport til den mest pålidelige rejsemåde.
- Hurtigste vej mellem områder i større lande.
Indenrigsflyvning i Danmark
Grundet Danmarks begrænsede størrelse og stærkt udviklede infrastruktur på vej- og jernbaneområdet, har indenrigsflyvning ikke været en særlig udbredt form for transport. Især ikke efter Storebæltsbroens tilblivelse. Undtagelsen af indenrigsruten mellem Aalborg og København, der årligt har mere end én million passagerer – mere end resten af indenrigsruterne tilsammen. Udover Aalborg opereres indenrigsruter fra Københavns Lufthavn til Bornholm, Billund, Sønderborg, Tirstrup og Karup. I Danmark er det primært SAS, Norwegian og Danish Air Transport der flyver indenrigs.
Særlige forhold omkring Grønland og Færøerne
Grønland og Færøerne har ikke tiltrådt Schengen-samarbejdet og er ikke omfattet af Danmarks EU-medlemskab. Øerne er dog, til trods for deres delvise selvstyre, stadig en del af det danske rigsfællesskab, og der findes derfor en bestemmelse, der dikterer, at såfremt de danske myndigheder opretholder tilstrækkelig kontrol ved rejser mellem øerne og lande uden for Schengen-samarbejdet, er rejsende mellem Danmark og øerne fritaget for paskontrol (dog er anden billedlegitimation stadig påkrævet). En flyvning til Grønland eller Færøerne kan derfor i princippet betragtes som en indenrigsflyvning. Flyveplanmæssigt forlader man dog dansk luftrum undervejs.
Indenrigsruter i Danmark
Nuværende indendrigsruter i Danmark:
- København – Aalborg
- København – Billund
- København – Karup
- København – Rønne (Bornholm)
- København – Sønderborg
- København – Tirstrup (Aarhus)
I begrænsede perioder og som midlertidige charterruter flyves der også på følgende ruter:
- Aalborg – Bornholm[1]
- Billund – Bornholm
- København – Odense (for flyvning videre til feriedestinationer)
- Roskilde – Anholt – Læsø
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ Ny flyrute fra Aalborg til Bornholm fra 15. juni, nordjyske.dk 28.marts 2017
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Se også
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









