Ingeborg Hammer Jensen

Ingeborg Hammer Jensen
Personlig information
Født	Ingeborg Ellen Hammer 20. januar 1880 København, Danmark
Død	6. april 1955 (75 år) Bispebjerg Hospital, Danmark
Gravsted	Bispebjerg Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	N. Zahles Skole, Københavns Universitet
Beskæftigelse	Videnskabshistoriker, klassisk filolog
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ingeborg Ellen Hammer Jensen (født 20. januar 1880 i København, død 6. april 1955 smst.)^[1][2] var en dansk klassisk filolog. Hun var den første kvindelige dr.phil. inden for sit fag og blandt de tidligste kvindelige doktorer i Danmark.^[1]

Ingeborg Hammer Jensen stammede fra et solidt københavnsk miljø. Hendes far var oprindeligt urtekræmmer og blev senere klokker og kordegn ved Helligåndskirken. Hun blev elev på N. Zahles Skole, hvor hun undervistes af blandt andre Thyra Eibe, A.B. Drachmann, Vilhelm Andersen og Kirstine Meyer. Allerede her blev hendes interesse for antikkens naturvidenskab vakt. Hun blev student i 1898.^[2]

Efter studentereksamen begyndte hun at studere klassisk filologi ved Københavns Universitet, især under professor Johan Ludvig Heiberg, der sammen med blandt andre H.G. Zeuthen havde opbygget en forskningsretning om klassiske forfatteres skrifter om naturvidenskab.^[2][1] Hun tog magisterkonferens i klassisk filologi i 1905.^[2][1]

Allerede som studerende markerede Ingeborg Hammer Jensen sig forskningsmæssigt. I 1902 fik hun artiklen Ad Solonem optaget i Nordisk Tidsskrift for Filologi, og året efter fulgte afhandlingen Solens Bane II, der knyttede an til J.L. Heibergs arbejde Solens Bane I.^[2]

Hendes hovedværk, Den ældste Atomlære, blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i 1908. Med denne afhandling blev hun den første kvindelige dr.phil. inden for klassisk filologi og den tredje kvindelige dr.phil. i Danmark. Afhandlingen behandler Demokrits naturlære og påviser dens indflydelse på Platons dialog Timaios.^[1][2]

Afhandlingen blev mødt med betydelig kritik, både metodisk og indholdsmæssigt, blandt andet fordi begrebet atom i antikken var filosofisk og ikke fysisk i moderne forstand. Det blev også påpeget, at hendes hovedtese ikke var helt ny. Ikke desto mindre fastholdt hun sine synspunkter med stor energi og fik derved betydning for den senere forskning.^[1][2]

Som dr.phil. opnåede hun international anerkendelse og publicerede talrige afhandlinger i danske og udenlandske tidsskrifter om den græske naturvidenskab. Hendes forskning omfattede blandt andet Demokrit, Heron, Platon, Ptolemaios og Aristoteles. Blandt hendes senere arbejder kan nævnes Deux papyrus à contenu d’ordre chimique (1916) og Die älteste Alchymie (1921), udgivet i Videnskabernes Selskabs skriftrækker.^[1][2]

Sammen med Johan Ludvig Heiberg medvirkede hun i 1927 ved udarbejdelsen af et katalog over antikke alkymistiske manuskripter. Efter Heibergs død i 1928 stod hun forskningsmæssigt isoleret, idet hun var den eneste af hans elever, der videreførte hans speciale.^[2]

Ingeborg Hammer Jensen er begravet på Bispebjerg Kirkegård.