|
Istrehågan.jpg)  Istrehågan er en gravplads fra jernalderen i Tjølling på grænsen mellem Larvik og Sandefjord i Vestfold i Norge.[1][2] Stensætningerne stammer fra mellem 400-600 e.Kr. Oldtidsmindet er automatisk fredet efter kulturminneloven.  Kulturmindet består af tre stensætninger og to store skibssætninger, den største er 25 meter lang og består af 18 rejste sten. I gravene er der, bortset fra menneske- og dyreknogler, fundet bjørneklør, en nål, spillebrikker af ben, jernnagler, keramik og en dekoreret benkam.[3] Stednavnet har uvis betydning, men Istra er en å i området, og det første led, Istra-, kan derfor være et elvnavn af uvis betydning.[4] Istros (græsk Ιστρος) var en flodgud i Skythien og det nordøstlige Europa, forbundet med Donaus nedre løb i dagens Rumænien.[5] I antikken var Donaus nedre løb kendt som Ister eller Hister.[6] Gården Istre har navn efter åen Istra, der løber mod syd. Istre er en meget gammel gård, som gennem århundrederne har udskilt en række yngre gårde. Mellem Istre-gårdene ligger Vestad (Ve- = fredhelligt sted),[7] hvor der er fundet et sjældent romersk sværd.[8] Arkæologen Elizabeth Skjelsvik foretog udgravninger af Istrehågan 1959-62,[9] hvorefter anlægget blev rekonstrueret, som man mente, det oprindelig havde set ud. Nærliggende fund stammer fra bosætninger i kortere og længere perioder gennem både stenalderen og bronzealderen. I nyere tid er der mistanke om, at oldtidsmindet bruges til ofring af dyr.[10] Referencer
Se også |
