|
Ivan Osiier
Ivan Joseph Martin Osiier (født 16. december 1888 i København, død 23. september 1965 i København) var en dansk læge og fægter.[1] FægtningOsiier begyndte sit sportsliv som roer i roklubben Skjold. Som fægter blev han elev af den franske fægtemester Leonce Mahaut.[2] Han var med til at stifte Fægteklubben af 1907, Akademisk Idrætsforening (1913) og Akademisk Fægteklub (1930), som var formand for i de første otte år, og som han blev æresmedlem af i 1931. Han vandt i perioden 1913-1929 danmarksmesterskabet 25 gange, heraf 10 gange på fleuret, 5 gange på kårde og 10 gange på sabel.[3] Efter sin 25. individuelle DM-titel i 1929 afstod han fra at stille op ved flere danske mesterskaber. Osiier deltog ved OL syv gange mellem 1908 og 1948, og vandt OL-sølv i kårde 1912.[4] Som jøde meldte han fra til OL i Berlin i 1936 i protest mod jødeforfølgelserne i Tyskland. Osiier er hædret med den internationale olympiske komité’s æresdiplom til OL-deltagere, der har været med over et 40-årigt forløb. Kun fire idrætsudøvere har modtaget dette diplom, blandt dem to danskere. Den anden dansker er Paul Elvstrøm; de to andre er Magnus Konow fra Norge og Duncan Knowles fra Bahamas. [5] Osiier blev VM-sølvvinder på sabel i 1926. LægevirksomhedOsiier blev student fra Borgerdydskolen i 1907, medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1915 og var fra 1919 alment praktiserende læge i København.[6] PrivatlivOsiier var søn af grosserer Martin Moses Meyer Osiier (1861-1933) (1865-1922) og Hanne Henriette Ruben og blev gift 2. maj 1919 med Ellen Osiier, som vandt OL 1924 i fleuret.[6] Han er sammen med Ellen Osiier begravet på Bispebjerg Kirkegård.[7] Kilder
Eksterne henvisninger
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
