|
Jens Jørgen Bolvig
Jens Jørgen Bolvig (født 15. januar 1930 i Aalborg, død 20. februar 2024[1][2][3]) var en dansk hortonom (cand.hort.) og erhvervschef i Hjørring, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre (1977-81) og landsformand for Konservativ Ungdom (1958-60). Bolvig var særligt kendt for i 1996-1997 at have skjult tre afviste asylansøgere fra Hviderusland. BaggrundBolvig er født i Hasseris, Aalborg.[4] Politisk karriereEfter befrielsen i 1945 meldte den 15-årige Bolvig sig ind i Dansk Samling, som på daværende tidspunkt var en del af befrielsesregeringen under ledelse af statsminister Vilhelm Buhl.[4] Efter opløsningen af Dansk Samling i 1947 blev Bolvig medlem af Konservativ Ungdom, hvor han i begyndelsen af 1950'erne blev formand for Konservativ Ungdom i Aalborg.[4][5] I 1953 valgtes Bolvig til foreningens hovedbestyrelse og senere medlem af forretningsudvalget.[5] Bolvig var i perioden 1958 til 1960 landsformand for Konservativ Ungdom. Sideløbende med sin aktivitet i Konservativ Ungdom arbejdede Bolvig på at bevare og frede Ulvedybet nordvest for Aalborg, hvor der på daværende tidspunkt var planer om landindvinding. Han indsamlede blandt andet 5.000 underskrifter mod tørlægningen.[6] Bolvig var på daværende tidspunkt ansat ved det landøkonomiske selskab i Hjørring Amt, og hans aktivitet generede Hedeselskabets direktør, som uden held forsøgte at få ham fyret.[6] I 1958 blev Ulvedybet fredet af fredningsnævnet for Hjørring Amt, og denne kendelse blev i 1959 stadfæstet af Overfredningsnævnet.[7] Ved folketingsvalget i 1964 og 1966 var Bolvig opstillet for Det Konservative Folkeparti i Mariagerkredsen i Randers Amtskreds, og fik ved valgene henholdsvis 618 og 434 personlige stemmer.[8] Bolvig blev fundet for "rød" af de lokale partimedlemmer, som efterfølgende afsatte ham som folketingskandidat. Derefter meldte han sig ud af partiet og var partiløs frem til indmeldelsen i Det Radikale Venstre i begyndelsen af 1970'erne.[4] I 1973 blev Bolvig valgt og opstillet som radikal folketingskandidat i Fjerritslevkredsen, der var en opstillingskreds i Nordjyllands Amtskreds.[9] Ved det førstkommende folketingsvalg samme år fik Bolvig 1.719 personlige, som var det næsthøjeste stemmetal på den radikale liste. Det Radikale Venstre fik to mandater i Nordjyllands Amtskreds ved dette valg, men grundet valgtekniske foranstaltninger til fordeling af listestemmer, så gik de to mandater til Erik Hansen og Per Gudme.[10] Ved det efterfølgende valg i 1975 gik Det Radikale Venstre tilbage med syv mandater på landsplan og mistede et mandat i Nordjyllands Amtskreds.[11] I 1977 mistede partiet yderligere syv mandater på landsplan, men her lykkedes det Bolvig at blive valgt i Aarskredsen på et tillægsmandat med 1.206 personlige stemmer.[12] Ved det efterfølgende valg i 1979 blev Bolvig genvalgt, igen som det eneste mandat fra Nordjylland frem til valget i 1981.[13] Allerede i 1960 blev Bolvig aktiv i flygtningedebatten, blandt andet ved at organisere flygtningehjælp.[14] Fra 1996-97 skjulte Bolvig tre afviste asylansøgere fra Hviderusland i sit hjem nær Løkken, hvilket ved byretten i Hjørring blev takseret til en bøde på 4.000 kr. og anket til Vestre Landsret, der takserede forseelsen til 2.500 kr.[15] I 2000 meldte Bolvig sig ind i Venstre.[4] ErhvervskarriereBolvig var mangeårig erhvervschef i Hjørring, hvor han blandt andet var med til at få flyttet Hærens Materielkommando til byen.[4] Referencer
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
