|
Jens Vejmand
"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær i 1905 og melodi af Carl Nielsen i 1907. Som digt indgår den i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.[1] Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning",[2] og i 2006 kom det med i Danmarks Kulturkanon. TekstInspirationJeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.[3][1] Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 26. juni 1905.[1]  Foto: Børge Askholm, 1958 Jeppe Aakjær har måske nok fået ideen til sangen ved at høre om Jens Nielsen fra Herning, men hans barndoms bekendte Gammel Iver spillede en afgørende rolle for sangen. Han havde været vejmand ved anlæggelsen af Hovedvej A 16 mellem Viborg og Holstebro og holdt sig i alderdommen fri af fattiggården ved at lappe veje for omegnens gårdejere. Historien, om at Jens Nielsen er den rigtige Jens Vejmand, er ikke korrekt ifølge Jeppe Aakjær. Citat fra Jeppe Åkjærs erindringer: "Gammel Iver er prototypen på Jens Vejmand".[kilde mangler] Jens Vejmands navn var Jens Nielsen (født 17. november 1832 i Herning,[4] død 3. februar 1901 i Tjørring[1][5]).[6] Han var søn af husmand Niels Hansen fra Herning og hans hustru (Ane Ka)Trine Andreasdatter og blev 21. juli 1854 gift med Johanne Marie Pedersdatter i Herning.[7] De fik ti børn, hvoraf seks overlevede barndommen. I 1866 flyttede de til Tjørring,[8] og i 1873 blev Jens Nielsen ansat som vejmand i Ringkøbing Amt. Det var en stilling til fast løn som en tjenestekarls. Efter 25 års arbejde fik Nielsen et gratiale på 25 kr svarende til en månedsløn.[3] Jens Nielsen døde 68 år gammel i februar 1901. Ifølge kirkebogen døde han i "Hvilehuset"[9] i Tjørring. Her boede han, ifølge folketællingsskemaet fra 1. februar 1901, hos en enke og hendes søn, til hvem han er anført som "slægtning". Der er endvidere anført i kolonnen til Anmærkninger "Sygdom nær Døden".[10] Aakjærs ord i digtet om den "kolde decembernat" passer således ikke helt med historisk fakta. Der var på den tid heller ingen købstad på Herning-egnen, da Herning først blev købstad i 1913, så "Staden" må henvise til Skive.[kilde mangler] Musik Om tilblivelsen af musikken fortalte Carl Nielsen i et avisinterview til Nationaltidende i 1918:[11][12]
På trykkerens manuskript findes datoen 25. juni 1907.[13] Det er af flere forskellige biografer blevet påstået, at Carl Nielsen skrev melodien nødtørftigt ned på en manchet i en sporvogn. Myten synes at begynde med Torben Meyers biografi fra 1947.[14] Den bliver gengivet i Steen Chr. Steensens biografi fra 1999[14] og af Georg Metz og DR. Metz skriver i sin bog fra 2008 at komponisten "ved et sporvognsstoppested pludselig var blevet blevet inspireret og skyndsomst havde noteret temaet på sin manchet"[15] og DR: "Men en dag var han ude og køre med sporvogn, og vips kom melodien pludselig flyvende til ham. For at den ikke skulle fordufte med det samme, skrev han den på sin skjortemanchet!"[16] I avisinterviewet i Nationaltidende er det dog et andet tema der blev noteret ned på denne måde ("Jens Vejmand" regnes blandt "de smaa Arbejder"):[12]
Ove Steen Smidt mener, at der med "Hovedtemaet til et af mine større Arbejder" er tale om motivet til strygekvartetten i F-Moll fra 1890.[14] Mens det fra anden side hævdes at det refererer til hovedtemaet i første sats af Sinfonia Espansiva der er skrevet i 1910.
 Om Nielsens melodi har Anita Brask Rasmussen skrevet at den "er ligetil og respektfuld over for den historie, der fortælles, og man fornemmer endog i tonernes stilfærdige melankoli".[17] I hvilken grad Carl Nielsen havde intention om at skrive en folkelig sang er et spørgsmål. Nielsen-kendere har foreslået at den i stedet kan anses som en lied og som en pastiche over en skillingsvise, — "en iscenesat vise".[18] UdgivelserCarl Nielsens komposition blev udgivet i 1907 i Strofiske Sange, hvor seks andre Carl Nielsen-sange også blev udgivet. Den findes i det første hæfte.[19] "Jens Vejmand" var den eneste af de syv sange der havde en gennemført form som folkelig sang, mens de andre havde et vist præg af kunstsang over sig.[11] Den er anset som "nok den første rigtigt folkelige sang" Nielsen slog igennem med. For at nå det tyske marked havde musikforlaget også oversat sangteksterne til tysk.[20] Den tyske titel er "Der alte Steinklopfer". En indskanning af udgivelsen er tilgængelig fra International Music Score Library Project. Det Kongelige Bibliotek er i besiddelse af nodeark, hvor melodiens skitse findes. Der er sangen sat i C-dur.[21] Biblioteket har også det 8-siders renskrevne manuskript. Her er sangen i D-dur og med melodistemme og klaverarrangement.[22] Begge manuskripter er indskannet og gjort tilgængeligt fra bibliotekets hjemmeside. I Højskolesangbogens 19. udgave er sangen nummer 91. Den findes også i 555 sange.[23] HonorarBåde Aakjær og Nielsen har ytret, at de følte sig snydt over den betaling, som de fik for "Jens Vejmand". Efter sigende modtog Aakjær 20 eller 25 kr af Politiken for digtet, hvilket svarede til omkring 1.700 kr i 2017.[24] Nielsen mente ligeledes, at det honorar, som han fik fra Wilhelm Hansen på 50 kr (ca. 2400 kr i 2017[24]) var for lidt for den melodi han havde skrevet. Sammen med seks andre sang og "4 Aars Komponistgage (1500 Kr)" skulle han dog have fået 2.700 kr.[1] Opførsler og indspilninger Uropførelsen var i Odd Fellow Palæet den 30. november 1907 hvor Johanne Krarup-Hansen sang strofiske sange af Carl Nielsen akkompagneret af pianisten Henrik Knudsen.[20] To år efter uropførelsen tog tidens førende tenor Vilhelm Herold "Jens Vejmand" på repertoiret og ydermere indspillede sangen til grammofon.[25] Sangen blev transmitteret otte gange fra DR i Carl Nielsens livstid, — første gang den 30. januar 1926.[26] Aksel Schiøtz' indspilning er fra 27. juni 1941. Han var akkompagneret af Holger Lund-Christiansen. Blandt nyere mandlige solister der har indspillet sangen er Poul Bundgaard, Ulrik Cold[27] og Ib Hansen.[28] Af kvindelige solister der har indspillet Jens Vejmand er Lene Siel. Den findes på hendes album I Danmark er jeg født fra 1998.[29] De Nattergales version er a cappella og forekommer på albummet Hva' har vi da gjort ... siden vi ska' ha'et så godt. En videooptagelse fra 2017 findes med sangerinden Oh Land, DR PigeKoret og Phillip Faber.[30] I DR's tv-programserie Morgensang sang Kaya Brüel "Jens Vejmand" akkompagneret af Ole Kibsgaard.[31] En instrumentaludgave i blæserarrangement er indspillet af Carl Nielsen-Kvintetten.[32] Vurderinger"Jens Vejmand" blev overordentlig populær. Ved Berlingske Tidendes avisafstemning i 1999 om århundredets danske sang blev sangen stemt ind som nummer 11.[33] Samme placering fik sangen ved DR P2's lytteres afstemning over danske sange i 2015.[34] I 2018 kom den på en liste over de 100 populæreste sange fra Højskolesangbogen.[35] Ved en afstemning i 2021 blandt Kristelig Dagblads læsere over de bedste danske sange var sangen nede på en 38. plads.[36] Klaus Lynggaard har kaldt den en af "de stedsegrønne tonsætninger af uopslidelige digte",[37] og Christoffer Kejser Larsen har anbefalet den som en af de fire bedste arbejdersange.[38] I 2024 satte Dagbladet Informations skribent Anita Brask Rasmussen den som den smukkeste sang på dansk.[17] Aakjær var også tilfreds med Nielsens melodi og skrev til ham:[20]
Carl Nielsens egen kommentarer til sangen er også kommet lidt til udtryk. I et interview udtalte han sig om kunstens vilkår og kaldte sangen Jens Vejmand for hans største succes:[39]
I en anmeldelse af en af de første opførelser af sangen, koncerten med Johanne Krarup-Hansen den 29. november 1907 skrev Børsen at "Jens Vejmand" var "en rigtig Træffer, som nok inden lang Tid skal blive folkekær, saa lige ud ad Landevejen den virker i sin knappe og let tilgængelige Illustration".[40] "Jens Vejmand" er med i Kulturkanonen fra 2006, som en ud af 12 højskolesange.[41] I 2008 var det på tale, at "Jens Vejmand" skulle indgå i en ny sangbog for folkeskolens mindste klasser.[42] Erling Olsen angav digtet som sit yndlingsdigt, og i en kort motivation skrev han "Den stærkest virkende agitation for et mere retfærdigt Danmark end datidens".[43] I en kronik om kunstens rolle i samfundet skrev Mogens Jensen, at Jeppe Aakjærs "tekst til Carl Nielsens melodi i ’Jens Vejmand’ har betydet mere for den folkelige sociale forståelse i Danmark end de fleste taler fra Folketingets talerstol."[44] Niels Kærgård og Marianne Jelved påstod i en artikel, at "der er historikere, der nævner [Jeppe Aakjærs] person "Jens Vejmand", som af større betydning for den danske velfærdsstats dannelse end Karl Marx."[45] Klaus Lynggaard erindrer sangen fra skolens morgensang.[46] Af kritisk indstillede finder man J.F. Willumsen. Hans Bendix fortæller[47]
Vejmanden i kulturarven  Vejmanden optræder som motiv hos flere kunstnere. I Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom er figuren malet nederst i højre hjørne, hvor han sidder bag en skærm. H.A. Brendekildes maleri En Landevej ses en vejmand i vejsiden sammen med sins kone og et barnebarn.[48] Nord for Tjørring, hvor Aakjær mødte manden, som gav ham inspiration til digtet, blev der i 1984 rejst et monument til minde om Jens Vejmand udført af den danske billedkunstner Erik Heide.[49] Ved Jenle står en stenskulptur af Jens Vejmand udfærdiget af den pensionerede landmand Jakob Kristian Vestergaard.[50] Referencer
Eksterne henvisninger
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
