Joseph Gärtner

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Joseph Gärtner
Personlig information
Født	12. marts 1732 Calw, Baden-Württemberg, Tyskland
Død	14. juli 1791 (59 år) Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland
Nationalitet	Tysk
Barn	Karl Friedrich von Gärtner
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eberhard Karls Universität Tübingen
Medlem af	Royal Society (fra 1761), Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, videnskabelig illustrator, botaniker, mykolog, zoolog, læge
Fagområde	Botanik
Arbejdsgiver	Eberhard Karls Universität Tübingen, Ruslands Videnskabernes Akademi (1768-1770)
Arbejdssted	Tübingen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fellow of the Royal Society
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Joseph Gärtner (12. marts 1732 i Kalw ved Stuttgart – 14. juli 1791 i Tübingen) var en tysk botaniker, far til Karl Friedrich von Gärtner.

Gärtner blev 1761 professor i anatomi i Tübingen, overtog 1768 professoratet i botanik i Petrograd, for hvis botaniske have han samtidig blev direktør, men vendte allerede 1770 tilbage til sin fødeby, hvor han nedsatte sig som læge.

Han er særlig bekendt ved sine studier over planternes frugter; materialet til hans berømte værk De fructibus et seminibus plantarum (2 bind, 1788—91, med 180 tavler) er for en stor del leveret af Banks og Thunberg og indsamlet af disse på deres store rejser.

Dette store værk, i hvilket mere end 1000 planteslægters frø og frugter er beskrevne og afbildede, danner grundlaget for de nævnte organers formlære, og den rigtige forskel mellem de lønbo planters "sporer" og blomsterplanternes "frø" er heri for første gang givet.

Den væsentligste mangel ved Gärtners i øvrigt så fortjenstfulde arbejde ligger i manglen af udviklingshistoriske sammenligninger, hvilke var en langt senere tid forbeholdte. Lamarck opkaldte en loganiacé, Gaertnera, efter ham.

J.G. omtales under navnet Gaertn. i botanisk faglitteratur.

• Gärtner, 1) Joseph i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)