Jul. Chr. Gerson
Julius Christian Gerson (født Joseph Hartvig Gerson 15. november 1811, død 28. februar 1894) var en dansk forfatter.[1] Gerson blev født i København i 1811. Han gik på von Westens Institut, og dumpede senere til universitetets optagelsesprøve (Artium) og blev i stedet skuespiller. Gerson mødte i Skive Jakob Himmerig Bjørn som han boede hos som huslærer på Grinderslev Kloster i tre år. Her blev Gerson påvirket af kristendommen, og han blev i 1832 døbt af Jens Møller og tog døbenavnet Julius Christian Gerson.[1] Efterfølgende rejste Gerson tilbage til København. Han havde forskellige jobs med undervisning og startede en litterær karriere. Han arbejdede også på aviser og i perioder som huslærer på Livø og Læsø. Gerson var redaktør på Fyens Stiftstidende 1854-61.[1] Han døde i 1894 i en alder 82 år på Frederiksberg og er begravet i Holmens Kirkegård i København.[1] ForfattervirksomhedGerson skrev digte, eventyr, noveller, skuespil og børnebøger. Han debuterede i 1832 med digtsamlingen Julegave for den fromme ungdom.[2] Skuespillet Intrigen i Præstegaarden blev opført 5. gange på Det Kongelige Teater i sæson nr. 100 (1847-48).[3] Hans eventyr er inspireret af H.C. Andersen.[1] Bedst kendt i eftertiden af hans værker er sangen En lille Nisse rejste som udkom i digtsamlingen Digte for Børn i 1844.[1] Gerson udgav blade for børn: Maanedskrift for Børn (udgivet samme med H.V. Kaalund 1845-47), Den nye Børneven (1848-50) og Skolen og Hjemmet (1851-52).[1] Gerson udgav under navnet Jul. Chr. Gerson. Han har også brugt pseudonymerne Christian Alfred, En Ung Hustru, Julius og Chr. Julius.[4] HæderGerson fik 200 rigsdaler i understøttelse bevilget på Finansloven i 1853, og samme beløb næsten årligt fra 1871 til sin død.[4] Han blev udnævnt til titulær professor i 1891.[4] Referencer
Eksterne henvisninger |