Jæren

Jæren (af norrønt jaðarr = rand, kant, dvs. "kanten ud mod havet")[1] er et kystlandskab i Rogaland fylke i Norge.
Frem til 1900-tallet var stavemåden "Jæderen", og den ses stadig i betegnelsen "jædersylte". En person på eller fra Jæren kaldes en jærbu.[2]
Den lokale dialekt kaldes jærsk.[3]
Midt på Jæren ligger kommunerne Time og Klepp. Syd-Jæren udgøres af Hå kommune. "Høj-Jæren" er et højereliggende område, som omfatter dele af Bjerkreim og Gjesdal kommuner.
Jærlandskabet er et lavland med mange stengærder og er et af de bedste landbrugsområder i landet. Det meste er gammelt kulturlandskab, hvor moderne metoder har taget over, og dele af arealet er overladt til en stadig ekspanderende industri, der i stigende grad er knyttet til olievirksomhed i Nordsøen.
Jæren er med sine 1.070 km² Norges største lavlandsområde og minder om et dansk landskab med lange sandstrande, deriblandt Orrestranda, som med sine fem kilometer er Norges længste sandstrand.[4]
Forfatteren Arne Garborg skildrer i romanen Fred fra 1892[5] pietismen på Jæren, der drev hans far i døden, men det er også en livlig skildring af det folkeliv, der udfoldede sig uden for bedehusenes rækkevidde.
I 1800-tallet opdagede kunstnerne Jæren og det stærke lys fra havet. Alexander Kielland fra Stavanger var selv nært knyttet til det landskab: "Enhver klodrian kan beundre Hardanger, men kom til Jæderen, her har vi natur for viderekomne!"[6] Hans søster, malerinden Kitty Kielland, er kendt for sine malerier fra Jæren, der kan ses på Nasjonalmuseet i Oslo.[7]
Rockbandet Kaizers Orchestra fra Bryne har bragt jærsk ud i verden med tekster skrevet på dialekt.[8] Lokalavis for jærkommunerne er Jærbladet, der trykkes i Egersund af Dalane Tidende. Jærbanen er navnet på jernbanelinjen fra Egersund til Stavanger.
Noter
- ^ Jæren – Store norske leksikon
- ^ jærbu - Det Norske Akademis ordbok
- ^ jærsk - Det Norske Akademis ordbok
- ^ "Orrestranda". Arkiveret fra originalen 24. august 2021. Hentet 24. august 2021.
- ^ Garborgs roman Fred
- ^ Kunstmalernes Jæren[permanent dødt link]
- ^ Kitty Kiellands malerier
- ^ "Turné på jærsk". Arkiveret fra originalen 24. august 2021. Hentet 24. august 2021.
Eksterne henvisninger
- Jæren lokalhistorisk udvikling Arkiveret 12. august 2004 hos Wayback Machine
- Information om Jæren som rejsemål Arkiveret 13. april 2001 hos Wayback Machine
- Jærmuseet
- Nordsøvejen over Jæren
- Administrativ inddeling i ældre tid
Litteratur
- Jøssang, Lars Gaute: Industrieventyret på Jæren : 1800-2000, Nærbø 2004.
- Lye, Kåre Arnstein (red): Jærboka, Ås 1978.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









