Kaj Uldaler
Kaj Uldaler (født Kaj Uldahl Christoffersen, 28. november 1906 i København – 6. april 1987 i De Gamles By på Nørrebro i København) var en dansk fodboldspiller.
I sin klubkarriere spillede Uldaler først som ungdomsspiller og derefter på 1. holdet i Frem, hvor det blev til 39 kampe og 36 mål i perioden 1924-1927. Han var med Frem med til vinde to KBU-pokalfinaler. Han kom sammen med broderen Henry Uldaler og Carl Stolz til B.93 i 1928 hvor han spillede 202 kampe og scorede 131 mål frem til 1941. Han var mangeårig anfører og vandt DM med B93 fem gange: 1929, 1930, 1934, 1935 og 1939. Han vandt KBU-turneringen tre gange: 1930, 1932 og 1934. Og så blev han KBU-pokalvinder fem gange: 1929, 1930, 1931, 1932 og 1934.
Uldaler debuterede på landsholdet i en venskabskamp mod Norge i forbindelse med Norges Fotballforbunds 25-års jubilæum 1927 på Ullevaal i Oslo som Danmark vandt 1-0 på et mål af Uldaler i den 87. minut. Han blev den 14. 25-landskampsjubilar i 1933 i en kamp mod Belgien. Det blev til i alt 38 landskampe, og sin sidste landskamp spillede Uldaler i 1939 i en venskabskamp mod Finland i Idrætsparken, hvor Danmark vandt 5-0. Han scorede 15 landsholdsmål, men brændte begge sine forsøg på straffespark (i 1935 og 1936), og begge gange i Idrætsparken.
Kaj Uldaler havde en kort trænerkarriere i Helsingør IF i 1948. Han antog navnet Uldaler i januar 1934 og havde en egen vinforretning i København. Han døde ensom, som 80 årrig, den 6. april 1987 i "De gamles by". I dødsannoncen efterlystes pårørende.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









