Kaliumiodid
Kaliumiodid (KI) er et kemisk salt som er sammensat af kaliumioner (K+) med positiv elektrisk ladning og iodid (I-) med negativ ladning i forholdet 1 til 1. Kalumiodid bruges til medicin og kosttilskud af jod, og har også tekniske anvendelser.
Kemi
Kaliumiodid danner hvide krystaller som er letopløselige i vand. Gammelt og urent kaliumiodid er gult pga. langsom oxydation til kaliumkarbonat og jod:[1]
- 4 KI + 2 CO2 + O2 → 2 K2CO3 + 2 I2
| Molmasse | 166,01 |
| Massefylde ved 1 atm, 0 °C | 3,13 g/ml |
| Smeltepunkt | 686 °C |
| Kogepunkt | 1330 °C |
| Opløselighed i koldt vand (0 °C) | 127 g/100 ml |
| Opløselighed i varmt vand (100 °C) | 208 g/100 ml |
Kaliumiodid fremstilles industrielt ved at behandle kaliumhydroxyd (KOH) med jod (I).[1]
Anvendelser
Lægemiddel
Kaliumiodid er optaget på WHO's liste over essentiel medicin som antimykotikum (svampemiddel) og antityroid medicin (hæmmer af hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen).[3]
Kosttilskud
Kaliumiodid tilsættes ofte til husholdningssalt for at forebygge jodmangel. I Danmark skal der tilsættes 13 mg jod pr. kg salt der sælges til husholdningsbrug eller bruges i brødproduktion.[4] Det er ikke specificeret hvilken kemisk jod-forbindelse jodet skal komme fra, men der anvendes typisk kaliumiodid.[5]
Andre anvendelser
Kaliumiodid har også tekniske anveldelser. Det anvendes også i desinfektionsmidler.[kilde mangler]
Referencer
- ^ a b Phyllis A. Lyday (2005). "Iodine and Iodine Compounds". Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry. Weinheim: Wiley-VCH. doi:10.1002/14356007.a14_381.
- ^ Frode Andersen, Ole Bostrup, Erik Halkjær, K.G. Hansen (1972). Håndbog i fysik og kemi (7 udgave). Gyldendal. s. 64-65. ISBN 87 00 80071 6.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ "WHO Model List of Essential Medicines" (PDF). WHO. november 2015.
- ^ Miljø- og Fødevareministeriet. "Bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt og salt i brød og almindeligt bagværk m.v. (Jodbekendtgørelsen)".
- ^ "Salt skal hindre jodmangel". Ingeniøren. 26. juni 1998.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
