Kalkblåaks
| Kalkblåaks | |
|---|---|
 Kalkblåaks (Sesleria caerulea) Foto: Petr Filippov | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Sesleria (Blåaks) |
| Art | S. caerulea |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Sesleria caerulea Ard. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kalkblåaks (Sesleria caerulea), også skrevet Kalk-Blåaks, er en flerårig, urteagtig plante (en græsart) med en tueformet vækst, blågrønne blade og sortblå aks, Den dyrkes af og til i stenbede.
Kendetegn
Kalkblåaks er en staudegræs, som har en tueformet vækstform med oprette til overhængende blade. Bladene er flade med ru rand og en overside, som er dækket af et blåligt vokslag. Blomsterne sidder endestillet på skråtstillede strå i et kort, tøndeformet aks. Småaksene har mørkeblå dækblade, som farver det endnu ikke udsprungne aks. De enkelte blomster er stærkt omdannede, som det er sædvanligt hos græsserne. Frøene er nødder.
Rodsystemet består af en kort og tyk, vandret jordstængel, som bærer både blade, blomsterstængler og trævlede rødder. Frøene spirer dårligt eller slet ikke i moderplantens nærhed.
Kalkblåaks når en højde i tuen på ca. 15 cm, mens bredden i tuen er på ca. 20 cm
Hjemsted
Kalkblåaks har sin naturlige udbredelse i Europa (fra Finland og Sverige til hele Østeuropa og Vesteuropa fra England over Frankrig og Italien til Spanien). Arten foretrækker en lysåben vokseplads med fugtig og kalkrig jord. Derfor optræder den oftest i enge og på overdrev.
I Grausne Källmyr ved Lickershamn på Gotland findes en rig, kalkelskende flora i og ved nogle mosedrag. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig kantbælg, kattefod, slangetunge, svalerod, tørst, bakkesoløje, bitter mælkeurt, blå anemone, blågrøn star, enblomstret flitteraks, engnellikerod, gåsepotentil, hirsestar, hulkravet kodriver, krybende pil, kødfarvet gøgeurt, nikkende flitteraks, rød hullæbe, sanikel, skovstorkenæb, tormentil, tyndakset gøgeurt, volverlej og ægbladet fliglæbe[1]
Galleri
 |
 |
 |
 |
Note
- ^ Dansk Botanisk Forening: Turen til Gotland. Juni 2011[permanent dødt link] – grundig og lidt nørdet gennemgang af de botaniske herligheder
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
