Karteusernellike
| Karteusernellike | |
|---|---|
 Karteusernellike (Dianthus carthusianorum) Foto: Kristian Peters | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Caryophyllales (Nellike-ordenen) |
| Familie | Caryophyllaceae (Nellike-familien) |
| Slægt | Dianthus (Nellike) |
| Art | D. carthusianorum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Dianthus carthusianorum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Karteusernellike (Dianthus carthusianorum), ofte skrevet karteuser-nellike, er en staude med en spinkel, opret eller opstigende vækst.
Beskrivelse
Stænglerne er runde i tværsnit og hårløse, men dækket af et blåligt vokslag. Bladene er modsat stillede, og de er smalt linjeformede med hel rand. Begge bladsider er gråblå på grund af et beskyttende vokslag. Ved bladfoden er bladene sammenvoksede til en bladskede. Blomstringen sker i juni-september. Blomsterne er samlet i endestillede hoveder med 4-15 enkeltblomster. Kronbladene er purpurrøde og tandede ved den yderste ende. Bægeret (højbladene) er brunt og læderagtigt. Frugten er en mangefrøet kapsel.
Rodnettet består af en kort, krybende jordstængel, som bærer de overjordiske dele og et rodnet, som når dybt ned.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 0,25 (30 x 25 cm/år), heri medregnet de blomsterbærende stængler. Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.
Hjemsted
| Karteusernellike | |||||
| L = 8 | T = 5 | K = 4 | F = 3 | R = 7 | N = 2 |
Arten hører hjemme i Lilleasien og Europa (fra Spanien til Belgien og Polen samt østpå til Ukraine). Den er knyttet til solåbne, tørre og græsdækkede voksesteder helt op til 2.500 m højde.
I Calestienne-området i det sydlige Belgien, vokser planten på tør kalkbund ved Vogesernes forbjerge i 100-250 m højde sammen med bl.a. merian, alm. mælkeurt, svalerod, voldtimian, bakkejordbær, bakkestar, bleg kongelys, blodrød storkenæb, bredbladet timian, dueskabiose, dunet vejbred, farvevisse, foderesparsette, guldhårasters, hvid stenurt, håret flitteraks, jordstar, kantet konval, knoldrottehale, middelhavsprydløg, moskuskatost, opret hejre, opret kobjælde, stinkende nyserod, stor knopurt, storblomstret brunelle, sød astragel, ugrenet edderkopurt, vårtimian og ædelkortlæbe[1].
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ bio.kuleuven.be: Dries Adriaens, Olivier Honnay og Martin Hermy: No evidence of a plant extinction debt in highly fragmented calcareous grasslands in Belgium (engelsk)
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
