Kenneth Matz
Kenneth Matz (født 25. april 1977) er en dansk fodboldspiller, hvis primære position er som midtbanespiller. Han var anfører hos Amager United i Danmarksserien, inden han ved årsskiftet 2005/06 skiftede til naboerne i Boldklubben 1908 efter utilfredshed med en sag, der involverede Amager Uniteds ledelse.[1] SpillerkarriereKenneth Matz har i sin spillerkarriere fortrinsvis spillet i amagerkanske fodboldklubber, herunder Kastrup Boldklub, Tårnby Boldklub, Boldklubben Fremad Amager, Amager United, Boldklubben Standard og Boldklubben 1908. Han havde en enkelt en enkelt afstikker til den nærliggende Valby-klub Boldklubben Frem, hvor han spillede på klubbens 1. divisionshold i perioden fra foråret 2001 til sommeren 2002.[2] I efteråret 2002 skiftede han til Fremad Amager i 2. division. Han blev sidenhen hentet til Amager United af Jan Amtrup, hvor nåede han at spille 54 kampe og score 12 mål før karrieren gik til de daværende Danmarksserie-kollegaer fra B 1908.[3] Han spillede for B 1908 frem til sommeren 2009.[4] TrænerkarriereDa Jesper Heyde i efteråret 2009 blev fyret i B 1908, trådte Matz til som midlertidig cheftræner frem til årsskiftet 2009/2010. Matz var assistent i Kastrup Boldklub, inden han den 2. maj 2013 blev ansat som ny cheftræner, da klubben valgte at fyre Michael Bo Nielsen.[5] Han var træner for Kastrup Boldklub frem til den 14. november 2014, hvor han sammen med assistenttræner Ken List blev afskediget grundet dårlige resultater.[6] KilderReferencer
|