Kissebjerg
Kissebjerg er en ni meter høj bakke, en tidliger ø, der ligger i et inddæmmet område i bunden af Nærå Strand på Nordfyn, i Nordfyns Kommune. Her findes brede rørskove og strandfælleder, og på de stejle skråninger rundt om Kissebjerg trives et gammelt tjørnekrat.
I 1924 lykkedes det for 25 lokale bønder fra Klinte på Nordfyn at bygge to dæmninger, grave grøfter, opføre en pumpemølle og tørlægge eet 105 hektar stort område ved Klinte Strand[1]. Hermed blev det 9 meter høje og langstrakte Kissebjerg i det sydvestlige hjørne af Nærå Strand landfast med Nordfyn. Kissebjerg var allerede dengang kendt af arkæologer for sine oldtidsfund. En boplads og en køkkenmødding, begge fra stenalderen samt fire grave fra jernalderen, fandtes på stedet.
I dag er området præget af intensivt landbrug.
Fredning
26 hektar omkring Kissebjerg og langs kysten til Nærå Strand blev fredet i 1979, dels af hensyn til områdets arkæologi og dels af hensyn til naturen og fuglelivet. Oprindeligt var det tanken at hele Kissebjerg skulle udlægges til græsareal og afgræsses, samt at området skulle gøres offentligt tilgængeligt under hensyn til de arkæologiske interesser, men projektet blev aldrig gennemført på grund af lokal modstand.
Ifølge kendelsen skal området bevares i sin nuværende tilstand. For at værne om fremtidige oldtidsfund, blev der fastlagt fire små områder på Kissebjerg. Hvert område har sin bestemmelse om begrænsninger i jordbehandling, og disse bestemmelser ophører efter endt arkæologisk undersøgelse. Fredningen skal desuden sikre kystarealerne mod plantebeskyttelsesmidler, samt af hensyn til fuglelivet sikre de brede strandenge mod jordbehandling og dræning. [2]
Området grænser til Nærå Strand, der er en del af Vildtreservat Nærå - Agernæs[3], og mod øst grænser det til Ringe Ås udløb. Det er en del af Natura 2000-område nr. 108 Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Kilder og henvisninger
- ^ Klinte Strand – et ægte bondeprojekt med happy end Det tabte land Fyn af Kjeld Hansen
- ^ Om fredningen af Kissebjerg på fredninger.dk
- ^ "Nærå - Agernæs Reservatfolder - nr. 90". Arkiveret fra originalen 16. november 2017. Hentet 17. november 2017.
- Natura 2000-planen Arkiveret 16. november 2017 hos Wayback Machine
| Denne artikel om lokaliteten Kissebjerg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









