Klavs Bruun Jørgensen
Klavs Hørlykke Bruun Jørgensen (født 3. april 1974 i Gentofte)[2] er en dansk håndboldspiller, der fra 2015 til 2020 var træner for Danmarks kvindehåndboldlandshold.[4] Derudover spillede han fra januar 1994[5] til 2009[kilde mangler] på Danmarks håndboldlandshold for herrer. Den 4 . august 2020 kunne Klavs Bruun Jørgensen fortælle at han var blevet tilknyttet Lyngby Boldklub, hvor han skulle agere mentor for ungdomsholdene.[6]. Han skal være træner for SønderjyskE herrer håndbold til næste sæson, hvor han afløser Jan Pytlick.[7] Aktiv karriereHan har tidligere spillet for FCK Håndbold, som han vandt det danske mesterskab med i 2008, GOG Svendborg, som han vandt to danmarksmesterskaber med. Efter han sluttede karrieren i AG Håndbold, blev han træner for AG København sammen med Søren Herskind. Han spillede desuden en kort periode i den tyske Bundesliga-klub Wallau Massenheim. Klavs Bruun Hørlykke Jørgensen har spillet over 150 kampe for det danske håndboldlandshold, og deltog blandt andet ved håndbold-EM i 2002 og 2004, der begge resulterede i en bronzemedalje. I 2015 gjorde han midlertidigt comeback på banen for Team Tvis Holstebro i en kamp i EHF Cuppen.[8] PrivatBruun Jørgensen er gift med den tidligere kvindelandsholdsspiller Rikke Hørlykke.[9] Hans ældre søskende Peter Bruun Jørgensen og Sisse Bruun Jørgensen er også begge tidligere håndboldlandsholdsspillere for hhv. herre- og kvindelandsholdet. Referencer
Eksterne links
|