Knud Sand
| Knud Sand | |
|---|---|
| Født | 9. februar 1887 Randers, Danmark |
| Død | 30. januar 1968 (80 år) Gentofte, Danmark |
| Gravsted | Farum Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Kongelige Belgiske Medicinakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1936) |
| Beskæftigelse | Læge |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1942), Ridder af Dannebrog (1932), Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1953), Dannebrogordenens Hæderstegn (1934) |
| Information med symbolet | |
Knud Aage Buchtrup Sand (født 9. februar 1887 i Randers, død 30. januar 1968 i Gentofte)[1] var en dansk professor, dr. med., retsmediciner og seksualbiolog.
Biografi
Efter studentereksamen fra Randers Statsskole i 1904 påbegyndte han medicinstudiet ved Københavns Universitet, som han afsluttede i 1911. Herefter virkede han nogle år som kandidat og reservelæge og var en overgang også skibslæge indtil han i 1914 blev ansat som assistent ved Retsmedicinsk Institut.[1] Her påbegyndte han de studier af kønskarakternes forhold og eksperimentel hermafrodisme hos pattedyr, der senere gjorde ham verdenskendt. Han var inspireret af Eugen Steinach (en), der netop havde fremlagt sin forskning om eksperimentel kønsforvandling ved kastration og transplantation henholdsvis af æggestok og testikler hos pattedyr.[1]
Knud Sand fik i 1918 den medicinske doktorgrad på afhandlingen Experimentelle Studier over Køns-karakterer hos Pattedyrene.[1] Han fortsatte studierne af kønstransformation hos fugle. I 1916 påbegyndte han en kirurgisk uddannelse og afsluttede den i 1925. Efter en konkurrence udnævntes han til professor i retsmedicin og blev samtidig leder af Retsmedicinsk Institut.[1] Han blev tillige medlem af Retslægerådet, som han i 1929 blev formand for. Instituttet voksede under hans ledelse og arbejdet med den retsmedicinske anvendelse af blodtypebestemmelser, antropologiske faderskabsbestemmelser, blodalkoholundersøgelser med mere blev organiseret, så institutet fremstod som et forbillede for andre retsmedicinske institutter.[1]
Han mente at kunne påvise en kausualsammenhæng mellem kønskirtlernes funktion og seksuel orientering. Det førte til flere fejlslagne forsøg på at behandle homoseksualitet ved at transplantere testikler.[2] Det var hans hypotese, at medfødte forstyrrelser i kønshormonproduktionen kan føre til hermafroditisme og homoseksualitet, og han så ligesom Eugen Steinach kønskirteltransplantation som en behandlingsmulighed.[3] Han mente, at mandlig homoseksualitet måtte skyldes kvindelige hormoners påvirkning af hjernen.[4]
Han deltog i en række kommissioner og var blandt andet en hovedkraft bag Sterilisationsloven af 1929 og fulgte også op med forskning om anvendelsen af indgrebene og følgetilstandene heraf. Den legale kastration blev et gennemgående tema i hans forskning.[2] Sterilisationsloven lovliggjorde racehygiejnisk begrundet sterilisation, kastration af (potentielle) seksualforbrydere og fra 1935 tillige kastration af mennesker, der oplever "sjælelige lidelser" eller "social forringelse" som følge af deres seksuelle lyster. Omkring 1.000 mænd og ca. ti kvinder undergik legal kastration frem til slutningen af 1960'erne, hvor kastration opgives.[3]
Hans køns- og seksualitetssyn var tidstypisk, om end hans forebyggelses- og behandlingsiver i dag kan forekomme naiv eller ligefrem forkastelig.[3] Sands videnskabelige produktion var omfattende og omfattede foruden seksualbiologien også retsmedicin, kriminalbiologi og kirurgi.[1] Fra 1927 var han medlem af Videnskabernes Selskab, fra 1933 dr.med.h.c. ved Karolinska Institutet i Stockholm og fra 1936 medlem af Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina og holdt også forelæsninger ved en række universiteter i udlandet, ligesom han var tilknyttet flere videnskabelige tidsskrifter og årbøger. Han var professor frem til 1957.[2]
Han er begravet ved Farum Kirke.[5]
Referencer
- ^ a b c d e f g Kemp, Tage (18. juli 2011). "Knud Sand". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 3. september 2025.
- ^ a b c Graugaard, Christian (12. august 2025). "Knud Sand". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 3. september 2025.
- ^ a b c Christian Graugaard (24. august 2007). "Knud Sand og seksualitetens gåder". Ugeskrift for Læger. Hentet 3. september 2025.
- ^ "Hjerneforskning i medierne". Medicinsk Museion. 10. august 2009. Hentet 3. september 2025.
- ^ "Knud Sand". Gravsted.dk.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









