Krebsepest
| Krebsepest (Aphanomyces astaci) | |
|---|---|
Hyfer og sporangier | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Chromista |
| Række | Oomycota (Ægsporealger) |
| Klasse | Peronosporales |
| Orden | Saprolegniales (vandskimmelordenen) |
| Familie | Leptolegniaceae |
| Slægt | Aphanomyces |
| Art | A. astaci |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Aphanomyces astaci Schikora, 1906 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Krebsepest er en sygdom som angriber ferskvandskrebs. Den skyldes vandskimmelarten Aphanomyces astaci. Sygdommen er hjemmehørende i Nordamerika, hvor krebsene kan leve med sygdommen.[1] Krebsepest menes at være kommet til Europa i 1859,[2] hvor den er dødelig for de europæiske arter, herunder flodkrebs.
Livscyklus
Krebsepest skyldes organismen Aphanomyces astaci, som er en vandskimmel, der tilhører gruppen ægsporesvampe (nu også kaldet ægsporealger), som tidligere blev medregnet til svampene, men nu er placeret i riget Chromista.
Organismens livsforløb udspiller sig ved at en fritsvømmende zoospore med 2 flageller sætter sig fast på en krebs. Her mister den sine flageller, og fra sporen vokser en pig gennem krebsens skal. Fra enden af piggen vokser der hyfer som spreder sig i den angrebne krebs' krop. Hyferne danner blomsterlegemer (zoosporangier) udvendig på krebsen. På toppen af sporangierne dannes sporer i en sporebold. Når sporerne er modne efter 10-12 timer frigør de sig og svømmer ud i vandet. De kan svømme i op til 48 timer. Hvis de ikke har fundet en ny krebs at inficere inden for dette tidsrum kan de danne et hvilestadium, kaldet en cyste, som mister flagellerne. Cysten kan senere igen danne nye flageller, og sporen kan genoptage søgningen efter en ny vært. Det kan gentagne sig op til tre gange.[1]
Sygdomsforføb

Nordamerikanske ferskvandskrebs kan indkapsle krebsepests hyfer i deres skal, og derved leve med infektionen som bliver permanent. Europæiske arter kan ikke stoppe hyferne som hos dem trænger ind i krebsenes organer og medfører døden efter et par uger. De modne sporer er klar til forlade en europæisk krebs omkring det tidspunkt hvor den dør.[1]
Diagnostisering
Krebsepests hyfer er 7-10 µm brede, og sporerne er 8-15 µm i diameter, så de kan kun ses i mikroskop. Da flere ægsporesvampe ligner hinanden, kan krebsepest ikke diagnosticeres ved mikroskopi alene. Man har traditionelt dyrket organismen i et laboratorium før man kunne lave en artsbestemmelse, men nu kan man også undersøge om en krebs en inficeret ved at søge efter krebsepests dna med en PCR-analyse af en vævsprøve hvilket er hurtigere.[3]
Referencer
- ^ a b c Berg, Søren (20. november 2024). "Krebsepest". Fiskepleje.dk. DTU Aqua. Hentet 30. december 2025.
- ^ DCE, Aarhus Universitet (november 2022). "Krebsepest (Aphanomyces astaci)" (PDF). mst.dk. Miljøstyrelsen. Hentet 30. december 2025.
- ^ Berg, Søren (20. november 2024). "Påvisning af krebsepest". Fiskepleje.dk. DTU Aqua. Hentet 30. december 2025.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









