Kristian Pihl Lorentzen
Kristian Pihl Lorentzen (født 19. maj 1961 i Silkeborg[1]) er major og tidligere medlem af Folketinget for Venstre, først valgt i Viborg Amtskreds, fra 2007 i Vestjyllands Storkreds. Han var MF'er fra folketingsvalget 8. februar 2005 til valget den 1. november 2022 hvor han ikke blev genvalgt.[2] Han var opstillet til Folketinget i Viborgkredsen 1999-2006 og i Viborg Østkredsen fra 2007.[1] Kristian Pihl Lorentzen genindtrådte i Folketinget som barselsvikar for Mads Fuglede fra 20. februar 2024 til midten af april 2024.[3] I august 2024 meddelte han, at han planlægger at stille op til kommunalvalget 2025 for Venstre i Silkeborg Kommune.[4] BaggrundKristian Pihl Lorentzen er søn af vejformand Preben Pihl Pedersen og bogholder Anna Lorentzen.[1] Han blev student fra Viborg Amtsgymnasium i 1981.[5] Efter gymnasiet kom han i militæret, hvor han blev officer af reserven i 1982[5] og officer af linjen ved Hærens Officersskole i 1986.[6] I 1990 supplerede han med en videregående officersuddannelse fra Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole. Han var ansat i militæret frem til valget i 2005. Fra 1999 til 2005 drev han tillige sin egen konsulentvirksomhed, Lorentzen Consult. Kristian Pihl Lorentzen blev gift med Anne Mette i september 1986, men skilt i 2018.[7][1] Parret har tre børn ved navn Julie, Sofie og Frederik født i hhv. 1987, 1990 og 1993[1] og er bosiddende i Ans. Politisk karriereDen politiske karriere begyndte i 1993, da Lorentzen blev medlem af kommunalbestyrelsen i Kjellerup Kommune for Venstre.[8] Han var medlem frem til 2006, var formand for kommunens børne- og kulturudvalg 1996-2001[5] og økonomiudvalgsmedlem frem til 2006, hvor kommunen som led i kommunalreformen blev sammenlagt med Silkeborg Kommune. Internt i Venstre var han formand for Venstre i Viborg Amts kulturpolitiske udvalg 1999-2001[1] og formand for Venstre i Viborg Amts udvalg vedrørende amternes fremtid 2001-2003. I 1999 blev han Viborgkredsens folketingskandidat, og i 2007 partiets kandidat i Viborg Østkredsen. Kristian Pihl Lorentzen er medlem af repræsentantskabet for Atlantsammenslutningen,[1] medlem af repræsentantskabet for Nørgaards Højskole i Bjerringbro[1] og medlem af præsidiet for Folk & Forsvar. I Folketinget var han medlem af Trafikudvalget, Forsvarsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg og Dansk Interparlamentarisk Gruppe. Desuden var han stedfortræder i Udenrigsudvalget og NATO's Parlamentariske Forsamling. Han var Venstres trafikordfører. Han er forfatter til bøgerne Hvor der er vilje, er der vej – Transportpolitiske visioner for Danmark og På sporet af Danmark - Jernbanen før, nu og i fremtiden.[9] Han blev den 18. marts 2015 gjort til Ridder af Dannebrogordenen.[10] Referencer
Eksterne henvisninger
|