Kristina Jørgensen
Kristina Jørgensen (født 17. januar 1998 i Horsens) er en kvindelig dansk håndboldspiller, som til daglig spiller for ungarske Győri ETO KC og Danmarks kvindehåndboldlandshold.[2][3] KarriereHun startede sin karriere som ligaspiller i 2016, efter at oprykkerne fra Skanderborg Håndbold, hvor hun spillede, rykkede op i landets bedste række. Efter en overraskende og imponerende første sæson i ligaen, skrev hun i april 2017 under med topklubben Viborg HK.[4][5] Hun blev desuden Skanderborg Håndbolds mest scorende spiller i sæsonen 2016-17 med 113 mål i ligaens grundspil. I november 2019 forlængede hun sin kontrakt med Viborg HK til 2022, efter ellers at have fået tilbud fra andre topklubber i Danmark.[6] Hendes første deltagelse ved en U-slutrunde var i U/17-EM 2015 i Makedonien. Hun blev kåret til turneringens bedste forsvarsspiller. Det danske hold vandt guld ved slutrunden.[7] Året efter var hun også med til at vinde sølv ved U/17-VM 2016 i Slovakiet. Ved U/19-EM 2017 i Slovenien, vandt hun bronze med U/19-landsholdet efter sejr over Ungarn i bronzekampen. Hun blev kåret til turneringens bedste spiller, hvor hun også blev U/19-landsholdets topscorer med 29 mål.[8] Hun fik officielt debut på det danske A-landshold den 27. november 2017 mod Sverige syv dage før VM 2017 i Tyskland.[9] Inden VM-slutrunden i Tyskland havde hun endnu ikke spiller på A-landsholdet, men blev udtaget af den daværende landstræner Klavs Bruun Jørgensen til hans bruttotrup til slutrunden.[10] 9 dage senere, blev hun udtaget til den endelig trup.[11] Hun har ligeledes siden deltaget ved EM 2018 i Frankrig og VM 2019 i Japan.[12] Hun var med til at vinde bronzemedaljer med Danmark ved VM i kvindehåndbold 2021 i Spanien.[13] I januar 2022 skrev hun under på en to-årig kontrakt med den franske storklub Metz Handball.[14] I 2023 var hun også med til at vinde bronze ved VM i Danmark, Sverige og Norge, og her blev hun også landsholdets topscorer med 47 mål, efter at have scoret i samtlige kampe ved slutrunden. Dette indbragte hende en plads som den tredjemest scorende spiller VM's topscorerliste.[15] Året efter ved Sommer-OL 2024 i Paris, hvor Danmark igen vandt bronze, scorede hun også i alt 30 mål. Ved EM i håndbold 2024 havde Jørgensen forinden pådraget sig en skulderskade, der skabte usikkerhed om hendes engagement til slutrunden.[16] Ikke desto mindre erklærede man inden at Jørgensen kunne rejse med til slutrunden, der startede i Basel, Schweiz. Jørgensen scorede dog blot 14 mål denne gang og havde en betydelig mindre rolle end førhen.[17] MeritterKlubhold
Landshold
UdmærkelserKilder
Eksterne henvisninger
|