Krogliner

Krogliner (også kaldet langliner eller lokalt bakker) er et passivt fiskeredskab, der i Danmark i udstrakt grad benyttes inden for fritidsfiskeri. En krogline består af en lang hovedline, hvorpå der med jævne mellemrum er fastgjort kortere liner (kaldet forfang eller tavser), som hver er forsynet med en fiskekrog med agn. Metoden er en skånsom fangstmetode, der primært anvendes til at fange bundlevende fiskearter som fladfisk, torsk og ål.^[1]

En typisk krogline til fritidsfiskeri sættes som regel nær havbunden (demersalt). Hovedlinen forankres i begge ender med lodder eller ankre (typisk 2-3 kg afhængigt af strøm og bundforhold) for at holde redskabet udspændt og fast på havbunden. Redskabet markeres herefter i overfladen med bøjer.^[2]

Forfangene er bundet på hovedlinen med en afstand, der sikrer, at krogene ikke filtrer sammen – typisk med en til to meters mellemrum. Som agn (madding) benyttes ofte naturlige fødeemner som sandorm, børsteorm, stykker af sild, brisling eller muslinger. Når linen er sat i vandet (eller "skudt", som det kaldes på fagsprog), står den ofte og fisker i nogle timer eller natten over, hvorefter den bjærges ("røgtes"), og fangsten afkroges.

Krogliner anses som yderst skånsomme, da fiskene i reglen er levende ved røgtingen. Dette gør det muligt at genudsætte uønsket bifangst eller undermålsfisk med en meget høj overlevelsesrate.^[1]

Fritidsfiskeri med krogliner i Danmark er strengt reguleret af Fiskeristyrelsen gennem fiskeriloven. Formålet med lovgivningen er at beskytte fiskebestandene og undgå pladskonflikter med den kommercielle skibsfart og erhvervsfiskere.^[3]

For at måtte benytte krogliner kræves det, at man har indløst et lovpligtigt fritidsfiskertegn (som gælder for et år ad gangen), og man skal af sikkerhedsmæssige årsager være fyldt 12 år. Fangsten fra fritidsfiskeri er udelukkende til eget forbrug og må under ingen omstændigheder sælges.

En fritidsfisker må i alt højst anvende seks redskaber ad gangen (som frit kan kombineres mellem garn, ruser, tejner og krogliner).

• For krogliner gælder det specifikt, at én krogline må have højst 100 kroge.
• Fritidsfiskeren må gerne sætte flere krogliner, så længe det samlede antal fiskeredskaber ikke overstiger seks stykker i alt (eksempelvis seks krogliner, hvilket giver i alt 600 kroge, forudsat at der ikke sættes garn eller ruser samtidigt).^[3]

Korrekt afmærkning er et ufravigeligt lovkrav. Det sikrer, at andre fartøjer kan navigere udenom, og at Fiskeristyrelsens kontrolskibe kan identificere redskabets ejer:

• Kroglinen skal i den vestlige ende være afmærket med en vage (flagbøje) med to flag og to gule lysreflekser.
• I den østlige ende skal den være afmærket med en vage med ét flag og én gul lysrefleks. (Flagene må ikke være hvide).
• Selve redskabet skal bære et gult, saltvandsbestandigt mærke over vandlinjen. Herpå skal fritidsfiskerens navn, adresse og fiskerinummer fremgå tydeligt skrevet med mindst 2 cm høje blokbogstaver.^[3]

For at undgå at fiskeredskaber filtrer sammen eller spærrer for erhvervsfiskeriet, gælder der faste afstandsregler:

• Der skal være mindst 150 meters afstand til faste erhvervsredskaber som bundgarn og pæleruser.
• Der skal være mindst 50 meters indbyrdes afstand til andre fritidsfiskerredskaber.
• Redskaber må ikke placeres i, eller til gene for, markerede sejlrender.^[3]

Fiskeri med krogliner kan tilpasses målart og årstid. I forårs- og efterårsmånederne sættes kroglinerne typisk på lidt lavere vand med sandorm som agn for at fange fladfisk som rødspætte, skrubbe og ising. I vinterhalvåret kan linerne med fordel sættes på dybere vand agnet med sildestykker for at fange torsk.

En af de største udfordringer ved fiskeriet er bifangst og agntab. Hvis kroglinen sættes på for lavt vand, er der en markant risiko for, at dykkende havfugle tager den agnede krog og drukner. Derudover oplever fritidsfiskere – specielt i de varme sommermåneder – ofte problemer med, at strandkrabber formår at spise agnen af krogene, længe før fiskene når frem til dem.^[4]

1. ^ ^{a b} "Redskaber og regler for lyst- og fritidsfiskeri". Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fiskeristyrelsen). Hentet 6. juli 2026.
2. ^ "Vejledning og regler for lyst- og fritidsfiskeri". Fiskeristyrelsen. Hentet 4. juli 2026.
3. ^ ^{a b c d} "Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i saltvand og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand (BEK nr 1429 af 11/12/2024)". Retsinformation. Hentet 4. juli 2026.
4. ^ "Information om fiskepleje og fiskeriregler for Lyst- og fritidsfiskeri" (PDF). DTU Aqua, Fiskepleje.dk. Hentet 6. juli 2026.