Share to:

Kåltidsel

Kåltidsel
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsterales (Kurvblomst-ordenen)
FamilieAsteraceae (Kurvblomst-familien)
SlægtCirsium (Bladhovedtidsel)
ArtC. oleraceum
Videnskabeligt artsnavn
Cirsium oleraceum
(L.) Scop.
Hjælp til læsning af taksobokse

Kåltidsel (Cirsium oleraceum), ofte skrevet kål-tidsel, er en 50-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien. Den har hvidgule blomster i kurve, der er omgivet af gulgrønne løvbladlignende højblade, hvilket har givet navn til slægten bladhovedtidsel. De unge, skøre blade har nogle steder været anvendt som grøntsag.

Beskrivelse

Kåltidsel er en lysegrøn, næsten glat, flerårig urt med ingen eller få svage torne. Grundbladene er høvlformede og tandede, mens de øvre blade er hjerteformede med stængelomfattende grund. De cirka 2,5 centimeter brede kurve med bleggule blomster sidder enligt eller få sammen i en tæt stand, helt omgivet af gulgrønne højblade. Frugten har fjerformet fnok.

Arten kan danne store tætte bestande på grund af kraftig formering ved hjælp af sine grenede jordstængler.

Udbredelse

Arten er udbredt i Europa og Nordasien.

I Danmark er kåltidsel almindelig på skovenge, våde enge, i væld, grøfter og langs vandløb. Den er dog sjælden i det sydøstlige Danmark og i Nord- og Vestjylland. Den blomstrer i juli til september.[1]

Kilder og eksterne henvisninger

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.


Søsterprojekter med yderligere information:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya