Lattermåge
| Lattermåge | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
| Familie | Laridae (Mågefugle) |
| Underfamilie | Larinae (Måger) |
| Slægt | Leucophaeus |
| Art | L. atricilla |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Leucophaeus atricilla (Linnaeus, 1758) | |
| Synonymer | |
| Larus atricilla | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Lattermåge (Leucophaeus atricilla) er en mågefugl, som er almindelig langs dele af Nordamerikas østkyst, og som kan forekomme som en sjælden gæst i bl.a. Vesteuropa. Det zoologiske artsnavn atricilla kommer fra de to latinske ord atra for sort og cilla for hale. Helt unge lattermåger har sorte halefjer.[1]
Beskrivelse
Lattermågen måler 37 til 42 cm fra næb- til halespids og har et vingefang på 98 til 110 cm. Fra dens tredje år er hovedet, benene og fødderne sorte, mens næbbet er rødt. Panden er flad, og over og under øjnene findes tynde hvide seglformede pletter. Vingens overside er mørkegrå, og svingfjerene er sorte på den yderste del. Om vinteren mister den hætten og hovedet er hvidt med en mørk plet bag øjet, og næbbet bliver sort.
De juvenile fugle har overvejende gråbrun fjerdragt, hvor bugen er bleggrå, mens de yderste svingfjer, ben, næb og hale er sorte. Hovedet er brunligt. I den første vinterdragt bliver ryggen mørkegrå, og hoved og hals efterhånden hvid. I den anden vinter bliver den mere smudsighvid på hoved og hals, og næsten hele halen bliver hvid.
Dens høje skrig lyder som en rå og højtonet latter, ha-ha-ha-ha-ha-haah-haah-haah, og så videre.[2]
Udbredelse
Lattermågen forekommer almindeligt ved USA's østkyst. Dens udbredelsesområde strækker fra Nova Scotia i nord langs kysten mod syd til Venezuela ved Sydamerikas nordkyst. Desuden findes den lokalt ved Great Lakes, i det sydøstlige Californien og i det vestlige Mexico, ligesom den kan ses i Caribien.[2] Den er en sjælden gæst i Vesteuropa, mest i Storbritannien og Irland.
Den er set otte gange i Danmark, første gang i 1985 og senest ved Hanstholm i december 2017. I Danmark er den de fleste gange set forår eller sommer.[3]
Levevis
Lattermågens føde består af vandlevende hvirvelløse dyr, insekter, orme, ådsler og fisk. Hvis det er muligt, stjæler de ligesom de fleste andre måger føden fra andre fugle eller tager deres æg og unger. Føden finder de på stranden, eller de forfølger andre fugle, indtil de lader deres bytte falde. Dog er lattermåger ikke nær så aggressive som mange andre mågearter. Overfor havternens unger er lattermågen dog aggressiv, endda i et stigende omfang inden for de seneste år. Sjældent tager lattermågen desuden plantekost til sig.
Lattermågen yngler i nærheden af kysten, ofte i store kolonier i floddeltaer eller ved damme. De bygger reden direkte på jorden eller i strandvegetationen. Hunnen lægger to til fire (oftest tre) grønlige æg og begge fugle ruger dem i cirka 21 til 23 dage. Ungerne forlader reden højst få dage efter de er klækket af æggene. Voksenfuglene forsørger dem cirka 35 dage.
Galleri
-
Lattermåge, North Carolina
-
Lattermåger, Mexico
-
Flyvende lattermåge
-
Flyvende lattermåger, Mexico
-
Ung lattermåge
-
Ung lattermåge
-
Lattermågeæg
Kilder
- ^ M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen. Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, side 396-397. Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764
- ^ a b Roger Tory Peterson (1980), Eastern Birds, side 88. ISBN 0-395-91176-1
- ^ www.dr.dk: Afsted mod Hanstholm! Fuglespottere i valfart for at få glimt af lattermåge. 30. dec. 2017.
- Katz, Cathie: The nature of Florida's beaches. Great Outdoors, Saint Petersburg 2001. ISBN 0-8200-1201-7
- G. K. Noble & M. Wurm: The social behaviour of the Laughing gull. in vol. 45 Annals of the New York Academy of Sciences. New York 1943.
Eksterne henvisninger
- www.natureeyes.dk: Fotos af lattermåge
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









