Lessepsk vandring


Lessepsk vandring er den vandring af havdyr, som foregår gennem Suez-kanalen, som regel fra Rødehavet til Middelhavet, men i enkelte tilfælde i den modatte retning. Fænomenet er opkaldt efter Ferdinand de Lesseps, der byggede Suez-kanalen.
I bredere forstand benyttes begrebet "lessepsk vandring" om dyrs vandring over menneskeskabte broer, kanaler osv., altså vandring som ikke kunne være foregået uden disse.
Suez-kanalens åbning i 1869 skabte den første saltvandspassage mellem Middelhavet og det Røde Hav. Rødehavet ligger højere end Østmiddelhavet, så kanalen fungerer som et tidevandsstræde der fører rødehavsvand ind i Middelhavet. Saltholdigheden i Bittersøerne (hypersaline søer, der indgår i Suez-kanalen) var i årtier en barriere for spredningen af rødehavsarter til Midddelhavet, men efterhånden som søernes saltniveau er udlignet med Rødehavets, er dyr og planter fra Rødehavet begyndt at vandre til det østlige Middelhav. Rødehavet er generelt mere saltrigt og næringsfattigt end Atlanterhavet, så rødehavsarterne har fordele frem for atlanterhavsarterne i det mindre salte og mere næringsrige østlige Middelhav. Derfor sker vandringen især fra Rødehavet til Middelhavet snarere end modsat. Opførelsen af Aswandæmningen over Nilen i 1960'erne reducerede tilstrømningen af ferskvand og næringsrigt slam fra Nilen, hvad der yderligere hjalp rødehavsarterne.
Invasive arter fra Rødehavet er blevet en væsentlig del af Østmiddelhavets økosystem og truer mange lokale og endemiske middelhavsarter. Indtil nu er omkring 300 rødehavsarter blevet identificeret i Middelhavet, og der er sandsynligvis andre, som endnu ikke er identificeret.
Egyptens planer om at gøre Suez-kanalen dybere og bredere bekymrer marinbiologer, som frygter at dette vil forværre invasionen af rødehavsarter til Middelhavet[2].
Kilder
- ^ New records of the lessepsian fish Fistularia commersonii (Osteichthyes: Fistulariidae) from the central Tyrrhenian Sea: signs of an incoming colonization Arkiveret 21. juli 2011 hos Wayback Machine, P.N. Psomadakis, U. Scacco, I. Consalvo, M. Bottaro, F. Leone and M. Vacchi, JMBA2 – Biodiversity Records, 2 February 2008, Published on-line.
- ^ Galil, B.S. and Zenetos, A. (2002). A sea change: exotics in the eastern Mediterranean Sea, in: Leppäkoski, E. et al. (2002). Invasive aquatic species of Europe: distribution, impacts and management. pp. 325–36.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









