Lockheed R6V Constitution
| Lockheed R6V Constitution | |
|---|---|
Den først XR6O-1 Constitution under flyvning | |
| Beskrivelse | |
| Type | Transportfly / Passagerfly |
| Besætning | 12 |
| Jomfruflyvning | 9. november 1946 (som BuNo 85163) |
| Fabrikant | Lockheed |
| Brugere | US Navy |
| Dimensioner | |
| Specifikationerne gælder for | Lockheed R6V Constitution |
| Længde | 47,6 m |
| Spændvidde | 57,6 m |
| Højde | 15,4 m |
| Vingeareal | 335,4 m2 m² |
| Tomvægt | 51.610 kg |
| Maksimal startvægt | 83.460 kg |
| Motor | 4× Pratt & Whittney R-4360 stjernemotor |
| Motorydelse | 3.000 hk |
| Tophastighed | 490 km/t (ved 7.600 m.o.h.) |
| Ydeevne | |
| Marchhastighed | 418 km/t |
| Rækkevidde | 8.670 km |
| Tophøjde | 8.700 m |
| Stigeevne | 210 m/min |
Lockheed R6V Constitution var et stort propeldrevent transportfly i to dæk, der blev udviklet i 1940'erne af flyproducenten Lockheed med henblik på langdistanceflyvninger med tung last. Flyet blev udviklet til U.S. Navy og Pan American World Airways. Indtil 1950 var flytypen benævnt R6O. Der blev kun bygget to fly af typen, der begge var prototyper. Selvom de begge indgik i tjeneste i den amerikanske flåde, viste det sig, at designet ikke var optimalt, idet de ikke havde tilstrækkelig motorkraft, ligesom flyet var for stort til kommerciel luftfart.
Flyet fløj første gang den 9. november 1946.
Design og udvikling
Udviklingen af Lockheed Constitution begyndte i 1942 som et fælles udviklingsprojekt med deltagelse af U.S. Navy, Pan Am og Lockheed. Kravene til designet, der oprindelig havde navnet Lockheed Model 89, var konstruktion af et stort transportfly, der kunne indgå i og supplere US Navy's flåde af vandfly. Pan Am var involveret i projektet, fordi et sådant fly havde potentialet til kommerciel flyvning. Flyet ville kunne medføre en last på 7,945 ton (17.500 pund) ved flyvning i en højde af 7,62 km (25.000 fod) med en hastighed på 400 km/t.
Flyet skulle have trykkabine og være så stort, at de fleste komponenter ville kunne nås og eventuelt repareres under flyvning. Der var eksempelvis tunneler i de tykke vinger med adgang til alle fire motorer.
Flyet blev designet af et team af ingeniører under ledelse af Willis Hawkins og W.A. Pulver fra Lockheed og kommandør E. L. Simpson, Jr. fra US Navy. Navnet Constitution blev tildelt projektet af Lockheeds administrerende direktør Robert E. Gross.
Den oprindelige kontrakt fra Bureau of Aeronautics omhandlede bestilling af 50 eksemplarer af Constitutions til en samlet pris af $111,250,000. I forbindelse med Japans kapitulation ved 2. Verdenskrig, blev kontrakten reduceret til alene af omfatte to eksemplarer til en pris af $27,000,000.
Eksterne henvisninger
| Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









