Share to:

Longeron

Ubeklædt Boeing Stearman flystel som viser en kraftige logeron ved cockpitkanten og de tyndere stringere mellem spanterne.

I flystel er longerons og stringere de bærende komponenter i skelettet.

Betegnelserne bruges hovedsageligt i forbindelse med flystel og bilers chassis. Longerons bruges sammen med stringers til at forme de strukturelle skeletter.[1]dansk kaldes både longerons og stringers undertiden længdelister,[2] men i praksis anvendes de engelske betegnelser.

Fly

I et flystels skrog (eller krop) er der fastgjort stringers til spanterne. På engelsk kaldes spanterne også "formers" ("formgivere").[3] Stringerne løber i flyets længderetning. De er primært ansvarlige for at overføre de aerodynamiske belastninger fra skrogets forhudning til spanterne. I vingerne eller den horisontale stabillisator løber longerons i bredden, fra vingetip til vingerod, og er fastgjort mellem ribberne. Den primære funktion er her at overføre belastningerne fra bøjning af vingerne til ribberne, og herfra til spær og hovedbjælke.

Af og til benyttes betegnelserne "longeron" og "stringer" i flæng. Historisk er der dog en mindre forskel på de to komponenter. Hvis der kun er et ringe antal længdelister i et flyskrog (typisk 4 til 8 stk.) og disse forløber i hele skrogets længderetning, bliver de kaldt "longerons". En traditionel skrogopbygning med longerons kræver også at skroget spanter sidder forholdsvis tæt, med et for hver 10 - 15 cm (ca. 4 - 6 tommer). Hvis der er et større antal komponenter i længderetningen (ofte 50 til 100 stk.) og de kun er placeret mellem to eller flere spanter, men ikke i hele skrogets længde, bliver de kaldt "stringers". I et skrog opbygget med stringers er disse komponenter spinklere, og skrogets spanter er placeret længere fra hinanden, typisk med en afstand på 35 - 50 cm (15 til 20 tommer). Generelt har longerons et større tværsnit end stringers. I større moderne fly er stringer-systemet mest udbredt fordi det har en lavere vægt i forhold til styrken, og selvom det er mere kompliceret at designe, analysere og at bygge. Nogle fly benytter en kombination af stringers og longerons.[4]

Longerons bærer ofte en større belastning end stringers og hjælper også med at overføre forhudningens belastninger til den interne struktur. Longerons bliver næsten altid fastgjort til spanter eller ribber. Stringers bliver ofte kun fastgjort til forhudningen, hvor de bærer en del af skrogets bøjningsmoment via aksial belastning.[5] Det er slet ikke ualmindeligt at have en blanding af longerons og stringers i det samme flystel.

Løfteraketter

Der bliver benyttet stringers i opbygningen af brændstoftankene i nogen typer løfteraketter. Et eksempel på dette er Falcon 9-raketten som benytter stringers i tanken til RP-1 brændstoffet, men ingen i tankene til flydende ilt. Dette gælder både for første og andet trin af raketten.[6]

Referencer

  1. ^ "Longeron". The Free Dictionary. Hentet 2018-05-15.
  2. ^ Per Weishaupt "Motorflyvehåndbogen", 3.oplag 1967 side 14
  3. ^ V, Vignesh. "Reconnaisance [sic] aircraft design project" (engelsk). {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  4. ^ Bruhn, E. F., page C11.29, "Analysis and Design of Flight Vehicle Structures", 1973
  5. ^ Michael C. Y. Niu (1988). Airframe Structural Design. Conmilit Press LTD. pp. 376.
  6. ^ "Falcon 9 Launch Vehicle Payload User's Guide, Rev 2" (PDF). 21. oktober 2015. Arkiveret fra originalen (PDF) 14. marts 2017. Hentet 29. januar 2016.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
Prefix: a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Portal di Ensiklopedia Dunia

Kembali kehalaman sebelumnya