Loppesupermarked


Et loppesupermarked, indendørs loppemarked eller reolmarked er en butik, hvor privatpersoner kan leje en stand for en periode til ting, de vil sætte til salg. Sælgerne fastsætter selv priserne på tingene, men i modsætning til på loppemarkeder er de ikke selv til stede. I stedet tager kunderne de ønskede varer med til kassen, hvor de betaler til butikkens personale. Bagefter får sælgerne udbetalt pengene, idet butikken dog kan tage en vis procentsats i kommission.[1]
I et loppesupermarked vil der typisk være stativer med brugt tøj og reoler med sko, bøger, legetøj, keramik, og hvad folk nu ellers gerne vil sælge. Kunderne går så rundt mellem standene, og hvis de er heldige, kan de finde ting, de gerne vil have, så som mærkevarer. De må dog regne med at bruge noget tid på at lede, da standene i bedste fald kun er fordelt efter nogle overordnede emner. Derudover skal kunderne være opmærksomme på, at det ikke er muligt at forhandle om priserne som på et loppemarked.[2]
Et eksempel på loppesupermarkeder er den danske kæde Kirppu, der åbnede deres første butik i Hillerød i 2014 med inspiration fra lignende finske butikker. I foråret 2022 var de oppe på 21 butikker med ca. 6.000 stande tilsammen over det meste af landet. Vokseværket skyldtes en bevidst strategi om at sætte sig på markedet, da andre butikker kopierede konceptet. Desuden blev man hjulpet af, at ting som genbrug og bæredygtighed blev populære.[3] I 2025 var kæden oppe på 34 butikker med over 450 ansatte.[4]
Et andel eksempel på danske loppesupermarkeder er kæden Børneloppen med 14 butikker, der fokuserer på børnetøj og legetøj.[5] Blandt de mere traditionelle loppesupermarkeder kan nævnes Guld & Rod med seks butikker i forskellige jyske byer[6] og Lidkøb, hvis to butikker er de største genbrugsbutikker i København.[7]
I Norge findes blandt andet kæden Kirppis, der begyndte i 2020, og som med 12 butikker i 2024 er landets største,[8][9] samt Det gule hus[10][11] og Loppo.[12]
Noter
- ^ "Loppesupermarkeder". Arkiveret fra originalen 17. februar 2022. Hentet 26. august 2022.
- ^ Shoppe-tip: Stort loppeparadis på Østerbro er fyldt med genbrugsguld af Camilla Lützhøft Stahlschmidt. MigogKbh, 30. juni 2019.
- ^ Venner fik finsk koncept til Danmark: Nu sælger de genbrug for en kvart milliard af Josefine Falkenberg. TV2 Lorry, 23. april 2022.
- ^ Historien om Kirppu, Kirppu. Besøgt 15. juli 2026.
- ^ Genbrug i Børnehøjde, Børneloppen. Besøgt 15. juli 2026.
- ^ Om os, Guld & Rod. Besøgt 15. juli 2026.
- ^ FAG - Ofte stillede spørgsmål, Lidkøb. Besøgt 15. juli 2026.
- ^ Om oss, Kirppis. Besøgt 15. september 2024.
- ^ Min Kirppis, Kirppis. Besøgt 15. september 2024.
- ^ Slik fungerer det. Det Gule Hus. Hentet 20/12-2024
- ^ Om oss. Det Gule Hus. Hentet 20/12-2024
- ^ Nils Fridtjof Skumsvoll (2023-08-28). "Flere ukers venteliste for å få plass på Loppo i Sandefjord". NRK (bokmål). Hentet 2024-01-10.
Loppo skiller seg fra andre bruktbutikker og loppemarkeder. På en egen stand i butikken kan privatpersoner leie plass for å selge tingene sine. (---) Konseptet åpnet for første gang i Skien for et år siden. I april utvidet driverne til Sandefjord.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









