Lord Chamberlain's Men
The Lord Chamberlain's Men var et engelsk skuespillerkompagni, eller et "spillekompagni" (som det sandsynligvis ville være blevet kaldt på den tid), for hvilket William Shakespeare skrev størstedelen af sine skuespil. Richard Burbage spillede de fleste af hovedrollerne, herunder Hamlet, Othello, Kong Lear og Macbeth. Kompagniet blev dannet efter en periode med store omvæltninger i Londons teaterverden og var i 1603 blevet et af byens to førende teaterselskaber. Det kom senere under beskyttelse af Jakob I.
Kompagniet blev grundlagt omkring 1594 under regeringstiden for Elizabeth 1. af England under protektion af Henry Carey, 1. baron Hunsdon, som på dette tidspunkt var Lord Chamberlain og ansvarlig for hoffets underholdning.[1] Efter Careys død den 23. juli 1596 kom kompagniet under hans søn George Carey, 2. baron Hunsdons protektion, og det blev i en kort periode kendt som Lord Hunsdon's Men. Da George Carey den 17. marts 1597 selv blev udnævnt til Lord Chamberlain, vendte kompagniet tilbage til sit tidligere navn. I 1603 blev kompagniet omdøbt til King's Men, da kong Jakob I besteg tronen og blev dets protektor. Kompagniet havde eneret til at opføre Shakespeares skuespil.
Teatre

Fra 1594 optrådte skuespillerne på The Theatre i Shoreditch. Problemer med udlejeren førte til, at kompagniet i 1597 flyttede til det nærliggende Curtain Theatre. Natten til den 29. december 1598 blev The Theatre demonteret af Burbage-brødrene sammen med deres økonomiske støtte, William Smith, tømreren Peter Street og ti til tolv arbejdere. Tømmeret blev derefter transporteret syd for Themsen til Southwark, hvor det blev genanvendt som en del af deres nye teater, Globe Theatre.
Globe Theatre blev opført i 1599, men blev ødelagt af en brand den 29. juni 1613. Teatret blev genopført inden juni 1614 og lukkede endeligt i 1642. Kompagniet turnerede også rundt i Storbritannien og besøgte desuden Frankrig og Belgien.
En moderne rekonstruktion af det oprindelige Globe Theatre, kaldet "Shakespeare's Globe", blev åbnet i 1997 nær placeringen af det oprindelige teater.
Referencer
- ^ Dobson, Michael; Wells, Stanley, red. (2015). The Oxford Companion to Shakespeare (2015 udgave). Oxford, United Kingdom: Oxford University Press. s. 171. ISBN 978-0-19-870873-5.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.









