Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en dansk erhvervsdrivende fond. Med en samlet værdi over 65 mia. kr. er fonden blandt Danmarks største[1]. Lundbeckfonden blev stiftet i 1954 af Grete Lundbeck. Hun var enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S. Fonden støtter danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med op mod 500 mio. kr. årligt og har et særligt fokus på hjernen. Fonden uddeler hvert år The Brain Prize[2], som er en personlig forskerpris på 10 millioner kroner, til en eller flere forskere, der har udmærket sig inden for neurovidenskaben. Lundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i Lundbeck, ALK og Falck, samt investerer i en række biotekselskaber. HistorieLundbeckfonden blev stiftet i 1954 af Grete Lundbeck, der var enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S. Fonden blev stiftet med det formål at sikre og udbygge Lundbeck-koncernens virksomhed, men der var også et ønske om at støtte videnskabelige formål inden for sundheds- og naturvidenskaberne[3]. I den oprindelige fundats fra 1957 skulle hovedparten af fondens indtægter: “anvendes til lægevidenskabelig forskning, det være sig enkeltpersoner eller institutioner eller til forskningsopgaver indenfor H. Lundbeck & Co. A/S eller koncernselskaber, alt efter bestyrelsens bestemmelse." I de første år foretog Lundbeckfonden ingen uddelinger, da de årlige overskud blev overført til at opbygge fondens formue. Lundbeckfonden foretog sine første uddelinger i 1962, hvor fem læger modtog i alt 15.000 kr. Siden er fondens uddelinger til sundhedsvidenskabelig forskning vokset til godt 500 mio. kr. årligt[4][5][6][7][8]. I 1999 blev H. Lundbeck børsnoteret, og siden har Lundbeckfonden ejet 70 procent af aktierne i virksomheden. Desuden ejer fonden kontrollerende aktieposter i allergivirksomheden ALK-Abelló A/S og sikrings- og redningskoncernen Falck A/S. Bestyrelse og direktionSteffen Kragh har siden maj 2020 været formand for Lundbeckfonden. Lene Skole, tidligere CFO i Coloplast, har været adm. direktør siden 2014, hvor hun afløste Christian Dyvig. Formænd i Lundbeckfonden
ErhvervsaktiviteterLundbeckfonden ejer kontrollerende aktieposter i H. Lundbeck, ALK samt Falck. Fondens øvrige aktiviteter er inddelt i områderne Strategiske ejerskaberLundbeckfonden BioCapitalLundbeckfonden BioCapital er Lundbeckfondens enhed for biotekinvesteringer. De fungerer som en evergreen venturekapitalfond, der støtter udvikling og kommercialisering af banebrydende forskning inden for life science. De har fokus på at opdage videnskabelige gennembrud, udvikle nye lægemidler og bidrage til væksten i det danske biotek-økosystem. Investeringerne dækker alle udviklingsstadier – fra idé til klinisk validering – og understøtter virksomhederne langsigtet for at skabe værdi for både aktionærer og samfundet. InvestLundbeckfondens frie midler: ca. 23 mia. kr. Formuen er spredt på forskellige aktivklasser, men er primært investeret i likvide aktier og obligationer[9]. UddelingerLundbeckfonden uddeler hvert år over 500 mio. kr. til danskbaserede forskningsprojekter indenfor sundhedsvidenskabelig forskning. Hjernesundhed er et særligt indsatsområde for fonden. Lundbeckfonden støtter desuden projekter inden for forskningsformidling[10]. Fra 2013-2019 blev Politikens Undervisningspris uddelt i samarbejde med Lundbeckfonden. Uddelinger per år:
PriserThe Brain Prize Uddybende artikel: The Brain Prize
Lundbeckfonden uddeler hvert år The Brain Prize, som er en personlig forskerpris på 10 mio. kroner, til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et fremragende bidrag til neurovidenskaben, og som stadig er aktive indenfor forskning. The Brain Prize blev uddelt første gang i 2011 og det er verdens største hjerneforskningspris.[13] Yngre ForskerprisLundbeckfondens Yngre Forskerpris er en personlig hæderspris på 300.000 kr. til en yngre forsker under 40 år samt 700.000kr. til prismodtagerens forskning. Prisen uddeles én gang om året som anerkendelse til en særligt lovende forsker, der har præsteret fremragende sundheds- eller naturvidenskabelig forskning.
TalentpriserLundbeckfondens talentpriser gives hvert år til 3-5 yngre forskere under 30 år. Prisen, der er en personlig hæderspris på 100.000 kr. samt 200.000 kr. til prismodtagerens forskning, uddeles til forskere, som har præsteret særlig lovende forskning indenfor sundheds- eller naturvidenskab. Lundbeckfonden FellowshipsLundbeckfonden uddeler hvert år 5-8 stipendier til særligt lovende unge forskere, som er kvalificerede til at etablere eller udbygge en forskergruppe. Hvert fellowship finansieres med 10 mio. kr. og løber over fem år. Lundbeckfondens ProfessorerLundbeckfonden har med denne uddeling fokus på de allerbedste forskere indenfor neurovidenskab og på at opbygge et stærkt forskningsmiljø i Danmark indenfor hjerneforskning. Der blev i 2023 uddelt 80 mio til tre professorer. Se ogsåNoter
|